Populær slankekur til eksamen

Femogfyrre millioner mennesker kan ikke tage fejl. Eller kan de? Danske forskere har søgt at afklare spørgsmålet om, hvorvidt den superpopulære Atkinsslankekur, der løber som en steppebrand fra kontinent til kontinent, nu også virker. Ja og nej Svaret bringes i det nye nummer af tidsskriftet The Lancet, og det lyder: både ja og nej. »Selv om kuren er meget populær, har den også været kritiseret fra flere sider. Men Atkinskuren er på mange måder bedre end sit rygte«, siger ernæringsforskeren professor, dr.med. Arne Astrup, Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen: »Alt dette med, at den er skadelig og måske endda direkte farlig at følge, kan vi ikke finde belæg for - i hvert fald ikke, så længe kuren følges på kort sigt. Det passer heller ikke, at det kun er væske, man taber, for det er faktisk fedt. Ved længere tids brug er perspektiverne straks mere usikre, både hvad angår vægttab og eventuel skadelighed«. Kender ikke langtidsvirkninger Arne Astrup har sammen med kollegerne Thomas Meinert Larsen og Angela Harper afsøgt den videnskabelige litteratur vedrørende lavkulhydratkure som Atkinskuren. Kure, der anbefaler at skære drastisk ned på kulhydratholdig føde som brød, ris, pasta og kartofler og i stedet lægge vægten over på fedt- og proteinrig kost som kød, smør og andre fede mælkeprodukter. »Resultaterne viser, at der utvivlsomt er et klart vægttab at hente uden risiko for helbredet ved en kortere Atkinskur. Inden for de første seks måneder er vægttabet på denne kur endog større end på de kostkure, vi normalt anbefaler. Men ved længere tids brug ved vi ikke ret meget om, hvordan kuren virker. Derimod ved vi, at der begynder at optræde en række bivirkninger, hvis man ikke får kulhydrater nok i kosten«, siger Astrup. De hyppigst anmeldte bivirkninger ved lavkulhydratkure er forstoppelse og hovedpine. En bivirkning, der ifølge forskerne er en naturlig følge af kurens reducerede indtag af frugt, grønsager, fuldkornsbrød og andre kornprodukter. Kræft og hjerte-kar-sygdom kan blive en øget risiko på længere sigt, hvis man skærer voldsomt ned på disse levnedsmidler, påpeger forskerne. De tilføjer i artiklen, at dårlig ånde, muskelkramper, diarré, almen svaghedsfølelse og udslæt rapporteres oftere fra lavkulhydratkure end fra lavfedtkure. »Fælles for Atkinskuren og andre mere traditionelle kure er, at de kun virker, så længe man følger dem. På det punkt er der såmænd ingen forskel, og så må vi jo bedømme Atkins efter samme målestok som andre kure«, anfører Arne Astrup. I en af de analyserede undersøgelser fordeles en gruppe svært overvægtige efter lodtrækning til en lavkulhydratkur eller en energireduceret lavfedtkur i seks måneder. Ved periodens slutning var vægttabet størst på lavkulhydratkuren, men efter et år var der ingen forskel mellem grupperne. Behov for mere viden Arne Astrup og hans kolleger konkluderer, at der øjensynlig ingen grund er til at være nervøs for at gå på en kortvarig Atkinskur, men at det er nødvendigt med mere langsigtet forskning, før man reelt kan vurdere kuren. Så når det gælder anbefalinger til mennesker, der ønsker at tabe sig i vægt, holder de fast i det videnskabeligt fasttømrede, siger Astrup: »Det mest solide råd, vi kan give, er, at man permanent ændrer sin kost til at omfatte færre kalorier og mindre fedt og dertil øger sin fysiske aktivitet. Det vil samtidig mindske risikoen for at få type 2-diabetes og blodpropper blandt mennesker i højrisikogruppen«.