Syv års fængsel for forsøg på æresdrab

Den 20-årige Shams Ud Haa blev ved Vestre Landsret i Århus idømt syv års fængsel for forsøg på manddrab. Egentlig var sagens fakta relativt enkle: en familiefejde, et skuddrama og et kødsår. Men retten vurderede, at den 20-årige forsøgte at begå æresdrab på søsterens mand. Og derfor handlede sagen om noget meget grovere: et planlagt mord. Sagen om drabsforsøget gav offentligheden et sjældent indblik i en familie, dybt splittet mellem gamle pakistanske familietraditioner og virkeligheden uden for vinduet i Viby Jylland. Det hele begyndte i 1988, da Shams' lillesøster kom til Danmark - syv år gammel. Deres mor var netop død, så lillesøsteren levede som eneste pige sammen med faderen og sine tre brødre. En tid, som hun i retten har beskrevet som at være »fange i eget hjem«. Alt var forudbestemt. Så snart hun var klar, skulle hun giftes med en fætter fra Norge. Men pigen, der ifølge en af de faste tilhørere i sagen talte »et perfekt dansk med københavnsk accent«, ville det anderledes. Over nettet fandt hun en danskfødt pakistaner fra København, som hun for fire år siden - i al hemmelighed - flyttede over til. Senere giftede de sig og fik en datter sammen. Årene gik, og den nyetablerede københavnerfamilie genskabte langsomt kontakten til brødrene og faderen i Viby. »Regnskabets time« I oktober sidste år endte tilnærmelsen brat ved en familiekomsammen. Den begyndte ganske fredeligt, men sluttede med, at Shams ifølge dommen affyrede tre skud med ordene: »Så er det regnskabets time«. Et af skuddene ramte søsterens mand i låret. Shams havde ellers bebudet, at han slet ikke ville dræbe. Kun opnå respekt hos søsterens nye mand, som han ikke følte tog ham alvorligt. Men inden gensynsfesten havde han efter eget udsagn røget en joint. Drukket en flaske vodka. Og medbragt sin gamle pistol, der egentlig var indkøbt til at skyde efter flasker i skoven med. Efter de tre skud lagde Shams' storebror sig imellem, konfiskerede pistolen og kørte den sårede mand på skadestuen. Politiet anholdt både Shams og storebroderen. Kort tid efter blev storebroderen dog løsladt. Men inden da nåede han at fortælle politiet en del. Om onklerne hjemme i Pakistan, der tydeligvis var utilfredse med søsterens liv i København, og som direkte opfordrede ham til at gøre noget. Og om Shams, der netop havde været dernede og tydeligvis var påvirket af det. Men da sagen rullede i retten i denne uge - ti måneder efter - nægtede broderen de udtalelser. Kun søsteren og hendes mand opretholdt æresmotivet. Og det gjorde de tilsyneladende meget troværdigt, for både nævninge og dommere blev overbevist. Sagens kerne - gamle dyder over for et nutidigt liv - var at skimte på rettens tilskuerpladser. Herfra forsøgte faderen, en mager gråskægget mand i hvid skjorte og lilla bukser, samt brødre og venner med vibrerende mobiltelefoner og skatertrøjer, kasketter og sportssko at følge med i den komplicerede procedure. I pausen delte de æblejuice og pistacienødder. De unge nærlæste dagens aviser og skiftevis bandede og grinede over det, der var skrevet. Faren gik bare forvirret rundt. Hans dansk var dårligt, men på engelsk gjorde han det klart, at uanset udfaldet er det »Allah, der bestemmer«. Shams Ud Haas forsvarer ankede dommen på syv års fængsel til Højesteret.