Skole sætter uvorne elever i skammekrogen

Lugten af kølig-fugtig væg sidder i næseborene resten af livet. Måske også i kommende generationers næsebor. Skammekrogen er vendt tilbage til folkeskolen. I hvert fald til Grundtvigskolen i Københavns nordvestkvarter, hvor skolens leder Michael Olesen får de mest grænseoverskridende elever til stå med hovedet ind mod væggen i et hjørne på hans kontor. Eleverne får samtidig til opgave at tænke over deres opførsel. »Når en elev kaster ler efter formningslæreren og kalder hende luder, så har han godt af at falde til ro og tænke over tingene. Så beder jeg ham forestille sig, hvordan det er at være læreren og beder ham beskrive det for mig bagefter«, siger Michael Olesen. Sidste mulighed På knap seks år har han brugt den sanktion over for en håndfuld elever. Alle drenge. Skammekrogen bruges kun, når det er fuldstændig umuligt at trænge igennem med ord og fornuft. Og det er kun inspektøren, der kan bruge sanktionen. Ikke lærerne. »De elever, jeg får ned, er de mest grovkornede, som er gået fuldstændig ud over alle grænser. Hvis de efter en time i skammekrogen stadig siger »fuck dig«, så får de en halv time mere, og så tager vi en snak om, hvordan man behandler andre mennesker«, siger Michael Olesen. Næste dag tager inspektøren endnu en snak med eleven, så »æren er i behold«, og så de undskyldninger, der skal gives, bliver givet. Børn med aggressioner Grundtvigskolen har 400 elever, hvoraf halvdelen er tosprogede. Mange af eleverne kommer desuden fra dårligt stillede hjem med misbrugsproblemer og vold. Derfor bruger Michael Olesen og lærerne meget tid på at snakke med eleverne. »Oftest er det børn, som har det dårligt, og som skal af med en masse aggressioner. Derfor er det vigtigt at tage sig kærligt af dem, tale med dem om deres problemer og hjælpe dem. Det nemmeste i verden er at give fem minutters skideballe, men det hjælper dem ikke«, siger Michael Olesen. Besked til forældre Forældrene bliver orienteret, når deres barn har været i skammekrogen. Indtil videre har ingen protesteret. Måske fordi inspektøren træder varsomt. »Vi fortæller altid forældrene, at konflikten er klaret. Nogle af forældrene skal man passe på med at meddele, at deres børn har været uvorne, for så får de et par på lampen«, siger inspektøren. Forældreorganisationen Skole og Samfund er imod den form for afstraffelse. »Det er en forældet afstraffelsesform«, siger Jørgen Springborg, formand for foreningens afdeling i København. Når det er sagt, så finder han det positivt, at skammekrogen bruges på inspektørens kontor og ikke i klassen, »så eleven ikke bliver sat i gabestokken«. Niels Egelund, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener derimod, at skammekrogen er et godt eksempel på, hvad skolerne kan gøre over for elever, der overtræder alle regler. Afmægtige lærere »Flere og flere lærere føler sig fuldstændig afmægtige over for en eller flere elever, der styrer det hele i klassen. Skældud har det med at blive betragtet som noget, der er sejt. Men det er ikke sejt at komme i skammekrogen. Det er dødflovt og bestemt ikke noget, man praler med, når man går i 7. klasse«, siger Niels Egelund. Han ser en klar tendens til, at straf og sanktioner »i moderne former« er på vej tilbage i folkeskolen.