Ingen sparekniv i Folketinget

Mens alle andre skal spare, stiger Folketingets udgifter. Trods flere års diskussion om frås og fryns er tinget, der selv bestemmer sit budget, stadig mere rundhåndet end finansminister Thor Pedersen, V. Folketinget koster næste år - med ombudsmand, stats- og rigsrevision - skatteyderne 790,4 millioner kroner. Mindre stigning En stigning fra i år på 19,8 millioner kroner. »Det er jeg i ro med«, siger finansministerens partifælle Chr. Mejdahl, der er formand for Folketinget. »Stigningen er mindre end tidligere år, så det går den rigtige vej. Af de 20 millioner kroner er de 17 løn- og prisstigninger. Dertil kommer nogle engangsudgifter«. Det kunne alle ministrene jo også sige ...

»Vi er enige i præsidiet om, at det her er det forsvarlige. De reelle stigninger er beskedne«, siger Chr. Mejdahl. Folketingets formand henviser her til, at målt i faste priser vokser Folketingets budget blot 0,3 procent. Det er ganske vist mere end de 0,1 procent, Thor Pedersen holder ministerier og styrelser nede på, men det er mindre end væksten på 0,5 i de samlede offentlige udgifter, fordi kommuner og amter får lidt mere end staten. Hurtig vækst Folketingets udgifter er i flere år vokset hurtigere end udgifterne i den øvrige offentlige sektor. Det medførte for et år siden en diskussion mellem Venstre, konservative og Dansk Folkeparti. Venstre ville spare straks, og den konservative gruppeformand, Knud Erik Kirkegaard, sagde 13. juni 2003 til Politiken: »Vi skal bestræbe os på at undgå vækst«. Nu siger han: »Det står jeg stadig ved. Det skal være målet. Men jeg står også ved det, præsidiet er blevet enigt om. Jeg er overbevist om, at det bestræber sig på at holde stigningen nede på det strengt nødvendige«.