Oven i sygdom og elendighed får et par tusinde danskere hvert år akutte lommesmerter, når der efter et år lukkes for sygedagpengene. Det sker, fordi de stadig enten er i behandling eller venter på at komme til. Eller fordi deres sygdom endnu ikke har fået et navn. »Det er urimeligt at fratage mennesker deres eksistensgrundlag, når det faktisk er systemets skyld, at de ikke er kommet videre. At lægerne ikke kan stille den endelige diagnose i løbet af et år, er jo ikke patientens skyld«, siger Lars Barfoed, finanspolitisk ordfører for de konservative. Lov skal revideres Han har netop sendt et brev til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og bedt om at få indføjet en særlig paragraf i sygedagpengeloven, som tager højde for de meget langvarige sager. Sygedagpengeloven skal revideres i det kommende folketingsår. De nuværende regler betyder, at sygedagpengene stopper efter 52 uger, medmindre den syge er tæt på at blive erklæret rask, er i arbejdsprøvning og har udsigt til at komme i arbejde igen eller er på vej til at få en pension. Undtagelse Der er inden for de nuværende regler muligheder for at forlænge perioden på sygedagpenge, men det omfatter netop ikke mennesker, hvis sygdomsforløb er uafklaret. »Vi skal have skrevet en undtagelse ind i loven, så disse mennesker - oven i deres øvrige problemer - ikke skal kæmpe med økonomiske problemer, fordi de mister deres forsørgelse«, siger den konservative ordfører. Lars Barfoed peger på, at selv om der stadig er kontanthjælpen tilbage, når sygedagpengene stopper, får de fleste ikke gavn af den, fordi de typisk er gift. Og i de tilfælde, hvor ægtefællen tjener penge, kan den syge ikke få bistandshjælp. Lange ventetider Hos FTF har formand Bente Sorgenfrey en række medlemmer, som netop er kommet i klemme i reglerne om sygedagpenge. »Det er urimeligt, at de skal til at tage lån eller sælger deres bolig for at klare til dagen og vejen«, siger Bente Sorgenfrey, der varmt støtter en lovændring. Hun har også i sit medlemskartotek eksempler på mennesker, som kommer i klemme på grund af lange ventetider i sundhedssystemet. »Nogle må vente temmelig længe på at få en diagnose, fordi deres symptomer er komplekse. Nogle har først fået en fejldiagnose, og så tager det tid, inden lægerne finder den rette årsag - og behandling«, siger Bente Sorgenfrey.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























