Ishøj jubler over 24-års regel

Der holder stadig flere biler med svenske nummerplader rundt omkring i Ishøj. Det har borgmester Ole Bjørstorp (S) lagt mærke til. Og det gør ham en smule utryg. For nok kan han med nye tal fastslå, at regeringens 24-års regel har medført et drastisk dyk i antallet af nye udlændinge. I år er det således indtil videre kun to unge udlændinge under 25 år, der er flyttet til Ishøj. Mod fem sidste år. Og 46 i år 2002. Men de mange svensk-indregistrerede biler i kommunen kunne tyde på, at der er tale om en stakket frist. For Bjørstorp har en mistanke om, at bilerne tilhører borgere, der bor midlertidigt i Malmø - indtil de via EU-reglerne får lov alligevel at komme ind i Danmark med deres udenlandske ægtefæller. Svenske biler »I øjeblikket kan vi registrere, at 19 unge fra kommunen bor i Malmø-området. Og man kan se det på de svenske biler, der holder rundt omkring her: De opholder sig stadig blandt familien her i Ishøj, men de bor i Malmø«, siger Ole Bjørstorp. En optælling på rådhuset viser, at trafikken med at hente ægtefæller hjemme er ved at stoppe. Hvert år er der hidtil kommet godt 60 familiesammenførte ægtefæller til Ishøj, men det tal er nu halveret. Og mens der i 2002 kom ialt 32 nye tyrkere fra udlandet til Ishøj, var tallet sidste år faldet til tre. Den udvikling tilskriver Ole Bjørstorp stramninger af udlændingelovgivningen fra 2002. Bedre fordeling Ud over 24-års reglen omfattede de blandt andet tilknytningskravet, der betyder, at et par skal have mest tilknytning til Danmark for at bo her. »Og man må sige, at den omdiskuterede 24-års regel virker, når vi hidtil i år kun har fået to unge udlændinge«, siger Ole Bjørstorp. Han mener, at politikerne på Christiansborg kunne have gjort noget andet for at hjælpe kommuner som Ishøj - for eksempel fordelt indvandrere og flygtninge bedre mellem kommunerne. »Så havde man ikke behøvet pille ved familiesammenføringsreglerne«. Men at familiesammenføringstallet er gået så voldsomt ned var vel ikke den egentlige hensigt med 24-års reglen? »Næ, men det er i hvert fald blevet et af resultaterne. Det, synes vi, er et plus. Et andet stort plus er jo, at de unge piger med indvandrerbaggrund nu ikke skal giftes så tidligt og kan gøre deres ungdomsuddannelser færdige«. Men ved I, om nedgangen i familiesammenføringer også betyder færre tvangsægteskaber, som var regeringens mål?

»Nej, det ved jeg ikke, for den slags ægteskaber kan jo i stedet indgås i Sverige eller i hjemlandet«, siger Ole Bjørstorp. Etnisk konsulent i Københavns Kommune Manu Sareen, der også sidder i Borgerrepræsentationen for de radikale, er helt overbevist om, at tallene fra Ishøj ikke er udtryk for, at der er ved at være styr på tvangsægteskaberne. »Det er rigtigt at sige, som de gør i Ishøj, at 24-års reglen virker efter hensigten - for den skjulte hensigt var jo at bremse familiesammenføringerne. Men det bremser ikke tvangsægteskaber ret meget, for virkelig mange har slået sig midlertidigt ned i Sverige, hvor de bare venter på at kunne flytte til Danmark efter EU's regler om fri bevægelighed«, siger Manu Sareen. Ifølge hidtidige opgørelser lever der i Sverige omkring 1.000 par, hvor den ene part er dansk statsborger og den anden udlænding, på grund af de stramme danske udlændingeregler.