Haarder blæser til kamp mod traditionel ulandsbistand

Den nyudnævnte udviklingsminister, Bertel Haarder (V), er klar til at gå til kamp mod dogmer og fastlåste opfattelser af, hvordan den danske ulandsbistand bruges bedst muligt. Såvel internt i den danske regerings bistandsorganisation Danida som politisk og i forhold til udviklingsorganisationerne. Det bekendtgjorde han på sit første pressemøde fra den nye ministerstol. Anledningen var kritikken fra en række bistandsorganisationer af, at flere ulandskroner for fremtiden skal gå til nødhjælp og nærområder på bekostning af den langsigtede fattigdomsbekæmpelse. Større indsats i nærområderne »Men jeg har svært ved at forstå, at en omprioritering til fordel for de mennesker, som lever i flygtningelejre under de mest fattige og usle forhold, skulle være i strid med fattigdomsorienteringen i den danske bistand«, sagde Bertel Haarder. Torsdag offentliggør regeringen prioriteterne, som er blevet døbt 'Sikkerhed, vækst - udvikling', i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget. Et af punkterne er afsættelsen af 1,2 mia. kr. til genopbygning og overgangsbistand i Irak, Sudan og Afghanistan. Bertel Haarder bekræftede desuden, at han i fremtiden gerne ser et større øremærket beløb til en indsats i nærområderne end de 200 mio. kr., som forventes afsat i 2005. Den bebudede øgede indsats i nær- og konfliktområder har fået Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Søren Hougaard, til at advare mod at flytte fokus væk fra fattigdomsindsatsen i Danmarks nuværende programsamarbejdslande: »Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Vi farer hen til nuværende konflikter og glemmer indsatsen de mange steder, hvor konflikter vil blusse op i fremtiden på grund af ekstrem fattigdom«, skrev han i sidste uge i en pressemeddelelse. Men Bertel Haarder påpegede, at den nuværende fordeling af posterne på Danidas bevilling »altså ikke er en gudgiven størrelse«. Og at der hele tiden sker en udvikling i de lande, som Danmark har et særligt samarbejde med, de såkaldte programsamarbejdslande. Indien siger nej Den muliggør, at der løbende kan frigøres midler, som kan bruges andre steder, sagde ministeren og pegede på, at eksempelvis Indien selv har frabedt sig mere dansk udviklingsbistand, i takt med at landet er blevet rigere. Med adresse til kritikken generelt sagde Bertel Haarder om sine første tre uger som udviklingsminister: »Jeg har aldrig før arbejdet inden for et politik-område, hvor det har været så svært at komme igennem med nytænkning som på udviklingsbistandsområdet«.