Krav om indgreb mod hundebid

Hundeejere har - trods en kun ét år gammel hundelov - stadig for lang snor, hvis deres kæledyr ikke kan holde tænderne for sig selv. Det mener Dansk Kennel Klub og politiets hundeførere. Søndag blev en seks-årig pige fra Vojens-egnen skamferet, da en kamphund af racen american staffordshire - også kaldet amstaff - pludselig gik til angreb på hende. Pigens hovedbund blev flænset op af hunden, der aldrig før havde vist tegn på aggressivitet. Efter at kamphunde og andre store hunde de senere uger er gået til angreb, erkender fagfolk, der arbejder med hunde, at der bør slås hårdere ned. Kritik af træning Formanden for politihundesektionen i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Benny Winther, anbefaler et decideret forbud mod at lade hunde gå til angrebstræning - »forsvarstræning«, som det ofte kaldes. Ifølge Benny Winther er der alene i Århus politikreds registreret flere hundrede hunde på den slags kurser. »Jeg kan ikke se, hvad fanden folk kan bruge den slags træning til. Hundefolket siger, at det er sundt for hunden. Men skal hunden og dens ejer endelig trænes i noget, må det da være i, at ejeren har hundrede procent styr på den. Og det har hr. og fru Jensen ikke efter 14 dages lydighedstræning«, siger Benny Winther. Han mener, at mange hunde trænes i »at hade og angribe« - især af mennesker, der kan lide at have en hund, der kan forskrække andre. Ny hundelov Direktør for Dansk Kennel Klub, Vibeke Knudsen, med 27.000 medlemmer erkender også, at en del hundeejere har for lidt tjek på deres dyr. Hun afviser ideen om et hundekørekort, men mener, at politiet skal gribe hårdere fat. »I hvert fald bruger politiet ikke deres beføjelser i fuldt omfang«, mener hun. Ifølge den nye hundelov, der trådte i kraft sidste sommer, kan politiet give en hundejer påbud, alene hvis hunden er aggressiv - uden at have bidt. Påbuddet kan være, at hunden altid skal føres i snor, bære mundkurv eller skal holdes indelukket. I sidste instans kan politiet kræve hunden aflivet. Men Vibeke Knudsen mener ikke, at politiet går hårdt nok til værks. Hun får mange henvendelser om hundebid. For nylig var det en hund fra Slagelse - den var på 80 kilo, havde bidt fire gange på tolv timer, før der blev grebet ind. Og i Sorø havde en hund først bidt en mand, der kom på sygehuset i seks uger - bagefter åd den en lille hund. »Det er det mest groteske, at politiet i Sorø ikke tog affære«, siger Vibeke Knudsen. Antallet af bid dykker I Københavns Politi ser man med bekymring på udviklingen. Stadig flere hundeejere bliver meldt til politiet i hovedstaden. Politihundesektionen, der behandler alvorlige sager med hundebid, har indtil nu i år fået 25 anmeldelser - på godt et halvt år altså - mens der året før i hele året var 37 sager, oplyser Benny Winther. Meget tyder dog på, at antallet af hundebid på landsplan er for nedadgående. I 2003 fik forsikringsselskaberne anmeldt 13.258 skader forvoldt af hunde - fem procent mindre end i 2002 - og hunde-skadesanmeldelser er generelt gået ned de seneste ti år. Halvdelen af skaderne er typisk bidskader. I 2003 fik omkring 7000 mennesker erstatning efter at være blevet bidt af en fremmed hund.