Studentereksamen i farezonen

Når det nye gymnasium går i luften til august næste år, er der ingen krav til, hvor meget skriftligt arbejde eleverne skal igennem, før de må gå til skriftlig studentereksamen. Det betyder et farvel til den nationale studentereksamen, hvor man er sikker på, at eleverne har været igennem det samme, uanset om de bor i Vestjylland eller på Bornholm. Sådan advarer Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser i deres høringssvar til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), som blev indsendt i mandags. »Der bliver op til den enkelte skole at bestemme, hvor mange stile de enkelte elever skal aflevere. Rektorerne kan bestemme, at dygtige Katrine ikke skal lave så meget, og så sætte ind over for Karoline. Det er noget skidt; når vi taler om en fælles, national studentereksamen, så kan det ikke nytte, at forberedelserne kan være så forskellige. Der skal være minimumsgrænser«, siger formand for Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Marianne Zibrandtsen. Reform på afveje Gymnasielærerne skriver ligefrem, at »reformen er ved at løbe af sporet«, og peger på, at den nye bekendtgørelse åbner op for, at eleverne kan få meget forskellige antal timer og antal skriftlige opgaver, som der ikke er et mindstekrav til. I forvejen beskar reformen det skriftlige arbejde i gymnasiet med 20 procent, og nu må de enkelte rektorer fordele arbejdet efter skøn - f.eks. give dygtige 3. a få opgaver og i stedet lade klassen med mange tosprogede knokle. Intet loft over holdundervisning Formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly, er bekymret over, at der ikke er loft over, hvor meget af undervisningen der må foregå på hold - selv om det står i gymnasieforliget - som alle partier undtagen Enhedslisten er med i - at der skal være klasser. »Der er ingen begrænsninger for, at man kan køre et fags undervisning næsten kun som forelæsninger. Det bekymrer, for det er lige præcis den udvikling, vi har set på erhvervsskoler«, siger Leschly. Bekymrede rådgivere Også regeringens eget rådgivningsorgan, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, og rektorerne er bekymrede. »Man kan fordele det skriftlige arbejde frit på den enkelte skole. Og det er jo et problem, hvis man det ene sted skriver 3 stile inden den skriftlige studentereksamen i dansk og det andet sted skriver 17. Det er meget centralt, at vi i Danmark har en national studentereksamen, der gør, at du, uanset om du har gået i Lemvig eller på Christianshavns Gymnasium, har haft en skriftlig træning, der gør dig i stand til at løse en opgave i et hvilket som helst fag«, siger formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman. Det bekymrer især, at spillerummet for gymnasierne bliver meget stort, når de overgår til selveje. Derfor kan det uden minimumskrav føre til så store forskelle i niveau, at studentereksamen ikke længere kan bruges som adgang til de videregående uddannelser, påpeger han. »Vi er et lille land og skal altså ikke have for store forskelle. Og studentereksamen er det nationale grundlag for optag på de videregående uddannelser, og de regner med et ensartet grundlag. Ellers bliver de nødt til at lave optagelsesprøver, som vi kender det fra andre lande, fordi ansøgernes forudsætninger er så forskellige«, siger Kuhlman. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil ikke kommentere høringssvarene, som hun endnu ikke har fået læst.