Unge dumper i historisk viden

Blandt landets bedste studerende, kommende politikere, departementschefer og ambassadører er der studerende, der tror, at Goethe var minister under Hitler, at Danmarks forhenværende justits- og socialminister K.K. Steincke var preussisk militærteoretiker, og at den tyske by Hamburg er 70 gange større end København. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Aarhus Universitet har foretaget blandt 192 studerende på 2. semester på statskundskabsstudiet. Lektor og studieleder på Institut for Statskundskab i Aarhus, Gorm Harste, som har lavet undersøgelsen, er ikke overrasket. »Vi oplever tit, at det kan være svært at gennemføre en meningsfuld undervisning, fordi de studerende stiller mærkelige spørgsmål eller direkte ikke kender til de mest basale forhold inden for historie. Landets bedste studerende med et gymnasiesnit på over 9 har chokerende store huller i deres historiske paratviden«. »Decideret dårlig viden« Ingen studerende har svaret rigtigt på alle undersøgelsens spørgsmål, og ifølge Gorm Harste har omkring 50 procent en decideret »dårlig viden« om historie, geografi og samfundsfag. »Jeg vil mene, at færdige folkeskoleelever for 25 år siden kunne have svaret acceptabelt på denne type spørgsmål«, siger lektoren, der skyder med skarpt på sine kollegaer i gymnasiet. »Noget tyder på, at gymnasielærere lader eleverne fordybe sig i enkelte historiske begivenheder som eksempelvis vikinge- eller besættelsestiden, mens de intet lærer om det, der kommer før og efter«. Undervisningsminister ikke overrasket Andre opsigtsvækkende svar fra de Århus-studerende er, at de allieredes invasion, D-dagen, foregik i 1940, og at korstogene begyndte i 1700-tallet, mens nogle har svaret, at 100-års krigen varede fra 1850 til 1950. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er heller ikke overrasket. »Vi har allerede strammet op på historieundervisningen i folkeskolen for at styrke den kronologiske viden. Nu tager vi fat på gymnasiet, hvor jeg bestemt forventer, at lærerplanerne vil indeholde krav om øget fokus på kronologi, så eleverne bliver bedre til at skelne historiske begivenheder fra hinanden«, siger ministeren. Ingen minimumskrav Undersøgelsen indgår i et høringssvar fra Aarhus Universitet om den ny gymnasiereform, som regeringen lige nu er ved at lægge sidste hånd på. Lektor Gorm Harste mener, at gymnasieeleverne bør prøves i deres historiske viden. Men her trækker ministeren grænsen. »Der kommer ingen obligatoriske skriftlige prøver i historie«, siger hun. Undervisningsministeren vil ikke kommentere de andre indkomne høringssvar. Af dem fremgår det, at Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser mener, at den nye bekendtgørelse truer den nationale studentereksamen. Der er nemlig ikke minimumskrav om, hvor meget skriftligt arbejde den enkelte elev skal igennem. »Der er flere og flere tegn på, at reformen er ved at løbe af sporet«, siger gymnasielærernes formand, Gorm Leschly. »Det er meget alvorligt, at man sår tvivl om, hvorvidt man kan tale om en national standard og sikre en rimelig faglighed. Det kan føre til meget forskellige gymnasier og kan betyde laveste fællesnævner nogle steder«, siger Gorm Leschly. Gymnasieelever: Gamle metoder Thor Möger Pedersen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, kalder Århus-lektorens metoder for gammeldags. »At kunne enkelte navne og årstal på begivenheder hører den sorte skole til. I dag lærer vi metoder til kildekritik og får instrumenter til at forstå historien frem for at terpe«. Simon Krøyer fra studenterrådet på Aarhus Universitet siger, at mange studerende slet ikke har besvaret spørgsmålene. »Så måske er der mange, der ikke har taget undersøgelsen særlig seriøst«.