Tavst fly førte ikke til terroralarm i Danmark

De danske myndigheder så ingen grund til at slå terroralarm, da det 1. maj i år var umuligt at få kontakt med et spansk fly over dansk luftrum. Det gjorde de til gengæld i Holland, Tyskland og Frankrig. Den første maj var dagen for EU's udvidelse, og man turde ikke løbe risikoen for et kapret fly med kurs mod Bruxelles eller Paris. Derfor blev i alt seks kampfly, to fra hvert land, sendt i luften for at forfølge flyet. De seks militære fly fik til sidst kontakt med de to spanske piloter, der kunne forsikre, at alt var i den skønneste orden. »Vi har ikke opfattet det som en terrortrussel, og det blev ikke håndteret som en sådan. Det var det, der skete i de andre landes kontrolrum«, siger Helle Kogsbøll, der er informationsmedarbejder ved den danske civile flykontrol Naviair. Holdt politiet udenfor Det var de danske myndigheder, der var de første til at registrere, at noget var galt. Det skete, mens flyet var over dansk luftrum, da Naviair ikke kunne komme i kontakt med flyet. Forsvaret blev informeret, og det samme gjaldt de tyske myndigheder. Politiet blev dog ikke kontaktet, hvilket ville have været proceduren, hvis man havde haft mistanke om en flykapring. Det danske forsvar vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse, hvordan de reagerede på oplysningen om det spanske, tavse fly. Men major og jagerpilot K.D. Andersen understreger, at man fulgte de gældende procedurer. Er vi mere godtroende end eksempelvis Holland og Tyskland? »Du ved jo ikke, hvordan vores procedure er. Det kan man ikke sige ud af det«, siger K.D. Andersen. Udsigt til jagerfly Det spanske fly var på vej fra Bergen i Norge med kurs mod Mallorca i Spanien med 186 passagerer om bord. Hverken den danske flykontrol eller de øvrige kontrolcentre på flyets rute kunne komme i kontakt med flyet. Derfor blev de seks jagerfly blev derfor sendt op for at undersøge, hvad der skete. Ifølge den spanske avis El País var det flyets passagerer og kabinepersonale, der første spottede kampflyene ud af charterflyets vinduer. Derefter blev der hurtigt givet besked til de intetanende piloter. Som regel skyldes det en teknisk fejl, hvis et fly ikke kan kaldes, oplyser Naviair. »Det sker vel en fem-ti gange om måneden. Men mig bekendt er der ikke i nyere tid sendt kampfly op i dansk luftrum, fordi der ikke opnås radiokontakt«, siger Peter Nørbjerg, leder af hændelsesudredningen i Naviair til Ritzaus Bureau. I tilfældet med det spanske fly forsikrer en talsmand fra flyselskabet, at der ikke var tale om nogle tekniske fejl. Piloterne kunne sagtens høre de mange forsøg på at kalde flyet. De gik bare ikke ud fra, at det var stilet mod deres cockpit.