Det bliver sværere for svenskere at komme til at læse medicin i Danmark. Fremover skal karaktergennemsnittet på svenske eksamensbeviser ikke tælle så meget som i dag, så færre svenskere får det krævede gennemsnit til de eftertragtede studiepladser. Regler skal strammes op Det er videnskabsminister Helge Sander (V) og partierne bag universitetsloven - Socialdemokraterne og Kristendemokraterne - nu enige om. De vil have, at den såkaldte omregningsfaktor, som oversætter svenske karakterer til danske, bliver strammet op. »Den store stigning af svenske medicinstuderende i år tyder på, at der er brug for en revideret omregning af de svenske karakterer. Der skal selvfølgelig være rimelighed i det, men som jeg har forstået det, så er det rimeligt at lave en mere retfærdig omregning i forhold til danske studerende«, siger Helge Sander. En stramning af omregningsfaktoren sidste år betød, at 70 færre svenskere er blevet optaget i år, i forhold til hvis der ikke var blevet strammet op. Flere svenskere Alligevel er der kommet flere svenskere i år. 17 procent flere svenskere - 210 i alt - har fået tilbudt en plads på medicinstudierne - og sammen med de norske studerende svarer det til en fjerdedel af de i alt omkring 1.200 studiepladser på medicin i Danmark. Ifølge Undervisningsministeriet skyldes det, at der er gået inflation i de svenske karakterer. Og derfor kan man ifølge undervisningskonsulent Søren Vagner ændre omregningsfaktoren, uden at det strider imod internationale aftaler om, at borgere fra EU og Norge skal kunne optages i det danske uddannelsessystem på lige fod med danskere. »Det svenske Undervisningsministerium giver os tal for, hvordan deres studentereksamener ser ud, og så justerer vi skalaen efter det. Tallene for i år bekræfter, at der er inflation i de svenske karakterer. Der er en meget større del af svenskerne, som får højere og højere karakterer - det er en udvikling, vi har set de seneste år«, siger Søren Vagner. Den svenske karakterskala tæller kun fire karakterer, og unge svenskere skal kun til ganske få eksamener. Derudover må svenskerne forbedre deres gennemsnit ved at tage eksamener om, men i Danmark medtager man ifølge chefen for Den Koordinerede Tilmelding, Jakob Lange, kun den første eksamen for ikke at forskelsbehandle »Nogle får de bedste karakterer i alle fag, og derfor har svenskerne ganske gode chancer for at komme ind«, siger Jakob Lange. Mange melder afbud I øjeblikket vælter det dog ind med afbud fra svenskerne, der alligevel ikke vil læse i Danmark, efter at de fik svar fra de svenske universiteter 6. august. Sidste år endte det med, at knap halvdelen af svenskerne ikke tog imod en plads alligevel. »Vi har taget højde for det og forventer, at mindst en tredjedel siger nej«, siger Jakob Lange. I år har foreløbig 18 svenskere ud af 107 optagne takket nej til Københavns Universitet, 11 mangler at svare, og typisk kommer de, som ikke svarer, heller ikke. Samme udvikling ses i Århus, hvor et af afbuddene kom fra en 79-årig svensker, der takkede nej, fordi det vakte enorm opsigt og førte til hidsig debat om aldersbegrænsning, da han blev optaget. På Syddansk Universitet, der kalder ansøgere til en samtale forud for optagelse i kvote 2, har man kun fået seks afbud og mangler at høre fra seks af 71 optagne svenskere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Debatindlæg af Christian Groes og Karina Bundgaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her
Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.
Men hvad mener du?


























