Nej til flere køreprøver

I Justitsministeriet er der ikke aktuelle planer om at indføre mere hyppige prøver. - Foto: Thomas Wilmann
I Justitsministeriet er der ikke aktuelle planer om at indføre mere hyppige prøver. - Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Klapsalver og afklapsning. Ideen om at sende bilister til ny køreprøve hvert 10. år modtages meget forskelligt blandt folk, som står færdselssikkerheden nær. Rådet for Større Færdselssikkerhed er begejstret for tanken, som er et forslag til frivillig afbenyttelse fra EU-kommissionen, mens regeringens Færdselssikkerhedskommission kalder modellen for fuldstændig håbløs. »Vi gør meget ud af at kontrollere bilerne ved at indkalde dem til syn, men bilisterne er der ingen kontrol af i de mange år, fra de som 18-årige tager kørekort, til de bliver gamle«, siger direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som gerne ser både et lægetjek, en teoretisk prøve og en egentlig praktisk køreprøve hvert 10. år. Menneskelige fejl »70 procent af trafikulykkerne skyldes menneskelige fejl«, konstaterer direktøren, som ikke har problemer med, at de gentagne prøver vil kræve et omfattende apparat. »Javist bliver det dyrt, men det farligste, vi overhovedet foretager os i vores liv, er at færdes i trafikken«, siger han. Helt modsat stiller Karsten Nonbo (V), formand for regeringens Færdselssikkerhedskommission, sig. Han slår bremserne i og mener slet ikke, omkostningerne - økonomiske såvel som administrative - står mål med resultatet. »Vi skal ikke gå efter alle de helt almindelige bilister, som kører stille og roligt år efter år. Vi skal i stedet rette indsatsen mod de mennesker, som kører råddent, og dem ville vi ikke fange ved en køreprøve. Da ville de jo opføre sig eksemplarisk«, siger han, der oversætter sin prioritering til et kortfattet »mere civilt politi med videokamera på vejene«. SF er positiv Hos formand for Folketingets Retsudvalg Anne Baastrup (SF) modtages ideen mere positivt. »Det er ikke nogen dårlig idé, og jeg tror ærlig talt, at mange kunne nyde godt af den genoptræning, der automatisk vil ligge i, at man skal til prøve hvert 10. år«, siger hun. Hos Dansk Kørelærer-Union er formand Erling Hansen ikke overraskende positiv over for ideen, og han lægger ikke skjul på, at de mange ekstra prøver vil give masser af arbejde til hans medlemmer. Men også ekstra arbejde hos politiet: »Allerede i dag er der længere ventetid end rimeligt nogle steder. Politiet siger selv, at 10-12 kontordage er rimeligt, men i Frederikssund ved jeg, at de allerede nu er fremme ved uge 42 - det er langt inde i efteråret«, siger Kørelærernes formand. Han vurderer med afsæt i de mennesker, som frivilligt ønsker en genopfriskning af evnerne som bilist, at der nok skal mindst 10 timers praktisk undervisning til, før folk i givet fald ville have mod på at gå op til en ny prøve 10 år efter. I Justitsministeriet er der ikke aktuelle planer om at indføre mere hyppige prøver. Forslaget kommer ganske vist fra EU-kommissionen. Det har ikke karakter af direktiv, men er alene et løst forslag til overvejelse i de enkelte nationalstater. I stedet koncentreres kræfterne i ministeriet om at finde en model til at undersøge ældre bilister over 70 år for begyndende demens. En arbejdsgruppe sidder i øjeblikket og vurderer de konkrete muligheder for at indføre såkaldte kognitive test for de ældre bilister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her