Grønland blev lidt mere frit

Nogle gange er det ikke de ord, der står i en aftale, der er det vigtigste. Symbolikken - bare det at der overhovedet er en aftale - kan være langt vigtigere. Sådan er det med den aftale, der i aftes dansk tid blev underskrevet i den lille sydgrønlandske bygd Igaliku. Med underskrivelsen af den har Grønland nemlig taget et stort skridt væk fra kolonitiden og ind i en ny tid, hvor grønlandske politikere inddrages i alle beslutninger vedrørende den store øs forhold. Symbolsk for det lange og til tider dramatiske forløb, der er gået forud, blev ceremonien forsinket, da den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), fik flyproblemer og måtte skifte til et af forsvarets fly. Ifølge Grønlands radio, KNR, havde den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, også kvaler med sit fly. Men begge udenrigsministre nåede frem til Igaliku, en lille bygd med knap 50 indbyggere, hvor de blev modtaget af den grønlandske vicelandsstyreformand, Josef Motzfeldt. Nyt kapitel Den amerikanske udenrigsminister gav udtryk for, at der var åbnet et nyt kapitel i forholdet mellem Danmark, Grønland og USA, og at det var en demonstration af dette, der førte ham til Grønland. I bragende solskin underskrev de den aftale, der efter mere end et års vanskelige forhandlinger blev indgået mellem Danmark, Grønland og USA lige før sommerferien. Aftalen giver USA ret til at opgradere udstyret på den amerikanske radarstation i Thule, sådan at den kan anvendes som en del af et missilskjold. »Sammen vil vi imødese de sikkerhedspolitiske udfordringer i det 21. århundrede, fra missilforsvar til international terrorisme«, sagde Powell ifølge Ritzau, da de tre parter underskrev aftalen. Han forsikrede om, at USA ikke har aktuelle planer om at placere raketter i Grønland. »Vi vil ikke foretage os noget, som kunne sætte vores mangeårige venskab på spil«, sagde Powell ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP. Symbolik vigtig Grønland får tre ting til gengæld: En modernisering af den kontroversielle forsvarsaftale fra 1951, der blev indgået mellem København og Washington hen over hovedet på grønlænderne - og som gav amerikanerne helt frie hænder i Grønland. En aftale om øget teknisk og økonomisk samarbejde mellem USA og Grønland samt en aftale om, at USA i fremtiden påtager sig ansvaret for miljøet de steder, hvor amerikanske soldater færdes i Grønland. Hver især kan de tre punkter blive ganske vigtige, men de fleste iagttagere er enige om, at det vigtigste ved aftale er symbolikken i, at den indgås mellem tre parter, og at Grønland dermed selv bliver part og påtager sig et medansvar for sin egen fremtid. Josef Motzfeldt gjorde i sin tale ifølge AP meget ud af at pointere, at Grønland er en ligeværdig del af Danmark, og at USA i fremtiden skal konsultere hjemmestyret i Nuuk, før det foretager væsentlige udvidelser af sine aktiviteter i Grønland. Per Stig Møller påpegede, at forhandlingerne, siden USA anmodede om opgradering af Thule-radaren i 2002, har været hårde, men er foregået i åben dialog. Powell var meget beæret over at være den første amerikanske udenrigsminister, der sætter fod på grønlandsk jord og over at være i Motzfeldts hjembygd. Han var bjergtaget af Grønlands smukke natur og benyttede lejligheden til at invitere såvel Josef Motzfeldt som Per Stig Møller til sin egen hjembygd, Bronx i New York City.