Indlandsisen smelter med voldsom hast

Indlandsisen i den sydlige del af Grønland smelter ti gange så hurtigt som antaget for få år siden af den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Studier af isen fra satellitter og fly viste i 2001, at der skete en udtynding af isranden over det meste af Grønland med én meter om året. Siden har Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) under Miljøministeriet placeret ti jordstationer ved isranden fire steder i det sydlige Grønland. Netop isranden er dér, hvor indlandsisen er mest følsom over for varmere temperaturer. Målingerne fra GEUS viser, at situationen er langt værre end antaget af amerikanerne. »Isen smelter med ti meter om året, så der sker noget dramatisk. Det er overraskende, hvor hurtigt det går«, siger lederen af forskningen, seniorforsker Carl Egede Bøggild fra GEUS. Afsmeltningen har blandt andet ramt Sermilik-gletsjeren, der er skrumpet med over 100 meter de seneste 15 år. Varmere somre Carl Egede Bøggild siger, at somrene i det sydlige Grønland er blevet 1-2 grader varmere inden for de seneste 5-10 år. Før da kunne forskerne ikke se tegn på et varmere klima, hvilket har stemt fint overens med beregninger udført på meget store klimamodeller. Nu skal disse modeller altså justeres til det lunere liv i Grønland. Et af spørgsmålene er, om opvarmningen er en del af et globalt mønster. FN's klimapanel IPCC mener, at det er sandsynligt, at mennesket via afbrænding af olie, kul og naturgas har bidraget til at gøre Jordens klima varmere. De seneste 100 år er den globale gennemsnitstemperatur steget med over en halv grad, og de fleste forskere peger på menneskeskabt drivhuseffekt som en af forklaringerne. Særligt de seneste 20 år er det blevet markant varmere globalt set. Carl Egede Bøggild understreger, at det endnu er for tidligt at konkludere, om afsmeltningen af indlandsisen er en konsekvens af global opvarmning. Tre kolde somre kan bringe situationen tilbage på normal. Der skal altså mere forskning til, før sammenhængen kan af- eller bekræftes, mener han. Som i andre eksempler på mulige klimaforandringer, kæmper forskere med at skelne mellem naturlige svingninger og menneskeskabte virkninger. »Og så ligger der masser af kompliceret fysik bag«, påpeger Carl Egede Bøggild. Arktis smelter også Anden forskning har vist, at iskappen omkring Arktis også trækker sig tilbage. Hvis den trend fortsætter, så kan det ændre strålingsbalancen mellem Jorden og Rummet, fordi mørkt vand reflekterer sollys på en anden måde end hvid sne og is. Mere varme vil blive suget ind i atmosfæren og ned i havene. Hvis indlandsisens smelter, så bliver den effekt også blive forstærket, men der er ifølge Carl Egede Bøggild også andre konsekvenser. Isen og sneen fra Grønland (og Antarktis) kan forøge vandstanden i verdenshavene, og afsmeltningen af ferskvand kan ændre strømforholdene i Atlanterhavet. Golfstrømmen, der forsyner Vesteuropa med varme, kan blive svækket og paradoksalt nok give os et koldere klima. GEUS vil nu følge op på resultaterne med flere målestationer og et tættere samarbejde med NASA, der har sat en satellit op alene for at følge isen, og den europæiske søsterorganisation ESA, der snart sender en issatellit i vejret. »Der skal helt sikkert forskes mere i det her. Det har meget høj prioritet i klimaforskningen«, siger Carl Egede Bøggild og påpeger, at »NASA sætter ikke satellitter op for sjov«. Klimakoordinator Lars Georg Jensen fra WWF, Verdensnaturfonden, siger, at resultaterne fra Grønland »endnu en gang viser, at vi har gang i et gigantisk eksperiment med kloden«. Forskningen skal »selvfølgelig bekræftes af flere målinger«, understreger han, der appellerer kraftigt til Rusland om at godkende FN's klimaaftale fra Kyoto, så verdens rigeste lande for alvor kan komme i gang med at mindske deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser. »Forskningen på Grønland viser også, at når Bjørn Lomborg og andre kommer med bud på, hvilke omkostninger klimaforandringer får 100 år frem i tid, så er det rent gætteri«, mener Lars Georg Jensen.