Haarder vil bremse flygtninge med ulandskroner

Dansk udviklingspolitik vil tage en ny drejning, efter at flygtningeminister Bertel Haarder (V) i går gik glip af posten som Danmarks nye EU-kommissær, men til gengæld fik lagt udviklingsbistanden oven i i sit ministerium. En af Bertel Haarders kongstanker har længe været at styrke indsatsen i de såkaldte nærområder, hvor langt størstedelen af verdens flygtninge opholder sig. Nærområderne er typisk ulande, som ligger tæt på de lande, som flygtningene oprindelig kommer fra. Hidtil har den bærende filosofi i Danmarks statslige udviklingsorganisation, Danida, været, at udviklingspengene primært skulle gå til at bekæmpe verdens fattigdomsproblemer - og ikke verdens flygtningeproblemer. Vil blande målsætninger Bertel Haarder ønsker at blande de to målsætninger sammen. »Nærområderne vil helt sikkert blive en del af prioriteterne. Sidste år blev der sat 100 millioner kroner af på Danidas budget til nærområdeindsatsen, og det er der også i år og næste år«, siger Bertel Haarder, men ønsker ikke at uddybe yderligere, hvad han vil bruge sin ekstra ministerpost til. 100 millioner kroner er dog stadig en meget lille del af Danidas årsbudget på 10,5 milliarder kroner, men andelen vil højst sandsynligt stige væsentligt fremover. Beskyttelseszoner Danmark arbejder tæt sammen med Holland og Storbritannien om at få oprettet særlige beskyttelseszoner for flygtninge i nærområderne. Bertel Haarder ønsker at kunne sende asylansøgere i Danmark til disse zoner. Han mener, at en indsats i nærområderne vil kunne hjælpe mange flere flygtninge, hvilket også har den sideeffekt, at færre måske får behov for at søge mod Danmark. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er nølende gået sammen med Danmark, Holland og Storbritannien om at udvikle en nærområdestrategi. I øjeblikket er UNHCR ved at undersøge, om man blandt andet kan lave zoner for somaliske flygtninge i Kenya og Tanzania. Men UNHCR er ikke indstillet på, at zonerne skal kunne bruges til at sende somaliske flygtninge i Danmark retur, som Bertel Haarders ministerium ellers presser på for i forhandlingerne med UNHCR. Haarders nærområdestrategi Danmark ser gerne de første forsøgszoner oprettet i Kenya og Tanzania i slutningen af året, og embedsmænd i Bertel Haarders ministerium vurderer, at den øvelse i givet fald vil blive meget kostbar. UNHCR tror dog ikke på, at det kan ske så hurtigt. Der er næppe tvivl om, at Bertel Haarder vil få brug for at vride armene rundt på embedsmændene i Danida, der aldrig har været vilde med Haarders nærområdestrategi. Samarbejdet mellem Haarders ministerium og Danida har i perioder været elendigt, og Flygtningeministeriet har som konsekvens betalt for nærområdeinitiativer, som efter ministeriets mening budgetmæssigt lå under Danida, men som Danida var imod. Mundhuggerier Kilder fortæller også, hvordan de på internationale møder har oplevet repræsentanter fra henholdsvis Bertel Haarders ministerium og Danida mundhugges om, hvad der egentlig var Danmarks strategi. Regeringen er også tilhænger af at bruge ulandsbistanden som pressionsmiddel, så lande, der ikke ønsker at tage afviste flygtninge retur, skal fratages deres støtte. Netop hjemsendelse af afviste asylansøgere er et af Bertel Haarders få uløste problemer. Blandt flygtninge- og ulandsorganisationer er der delte meninger om sammenlægningen af de to ministerier. Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, håber, at der nu kommer en større helhedstænkning i forhold til de årsager, der skaber flygtninge, og så behandlingen af flygtninge. Han støtter tanken om nærområder. »Men en nærområdestrategi må naturligvis ikke bruges som et skjold, så vi ikke længere modtager flygtninge i Danmark«, siger han. Lars Udsholt, som er generalsekretær for ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, er derimod mindre begejstret. »Jeg er glad for, at bistandsarbejdet nu får en minister, som vi måske i højere grad kan diskutere med«, siger han. »Men jeg vil tage kraftigt afstand fra sammenlægningen, hvis den bliver brugt til at snuppe en milliard kroner eller to fra bistandsmidlerne til en nærområdestrategi. Fattigdomsbekæmpelse skal ikke blandes sammen med at forebygge asylansøgere«, siger Lars Udsholt.