Nogle gange holder den altså, den med, at det var bedre i gamle dage. Der var mindre skrald på strande, gader og veje og i grønne områder for et årti eller to siden. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen huserer skovsvinene som aldrig før i hovedparten af landets 25 skovdistrikter. Bilvrag, dæk, murbrokker, rådne grøntsagslæs - ja, folk gider ikke engang gå få meter fra en p-plads til en skraldespand med plast og poser fra McDonald's. Styrelsen bruger nu omkring 15 millioner årligt til at rydde op - penge, der kunne være brugt til at sikre og genskabe natur samt vedligeholde vandrestier og andre rekreative formål. Skrald langs vejene Også på vejene er den gal. Alene opsamlingen af affald på motorveje og andre statsveje blev fordoblet til omkring 2.000 ton fra 1998 til 2001. Amter og kommuner melder også om kraftige stigninger i udgifter til at rense vejene for erhvervsaffald som byggematerialer og gødning, samt privates efterladenskaber som komfurer og plastikflasker. Og Politikens rundringning til ti af landets største kystkommuner bekræfter det nedslående billede: To af dem bruger noget mere tid end for 5-10 år siden på at gøre strandene pæne igen morgener efter varme solskinsdage, mens otte af dem må bruge markant mere tid. Fordobling af mandskabstimer Mange steder er omkostningerne ikke steget så meget, fordi der er tale om udlicitering eller beskæftigelsesprojekter. Men blandt andre Helsingør, Køge Bugt Strandpark og Kerteminde melder om en fordobling i udgifterne. »Vi bruger dobbelt så mange mandskabstimer som for 5-6 år siden. Vi har sat ekstra affaldsspande op, men folk smider det oftest på jorden lige ved siden af«, siger Erling E. Petersen, souschef i Kerteminde Kommune. Som de fleste andre i rundspørgen mener han, at hovedårsagerne er, at folk generelt ikke er så miljøbevidste som tidligere, at især mange unge mangler oprydningsmoral - ikke mindst ved aftenernes beachparties - og at der bruges stadig mere engangsemballage i samfundet. »Burgerkulturen bidrager godt til, at vi på en god sommerdag samler op mod 50 sække ind«, siger Arne Simonsen, Næstved Kommunes vejformand. Der er også kommet flere dåser og plastikflasker. De fleste kommunalfolk påpeger dog, at det har betydet færre glasflasker, som små bare fødder kan skære sig på. I dag skal børnefamilier mest passe på engangsgriller. Småbørnsforældre er dog ikke selv for gode - de lader ofte bleer ligge og flyde, både med stort og småt. Flere kommuner melder ironisk nok om, at badegæsternes forventninger til, at strandene er rene, også er steget - samtidig med at de altså er blevet dårligere til at rydde op. Research: Lenette Anstensrud og Nikolaj Beuschel
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























