Færre gider læse dansk

Studierne dansk, engelsk og historie står som de store tabere i kampen om de unge. Netop de tre fag byder ellers på gode jobchancer for de håbefulde, der starter nu. Områdeleder Gert Jørgensen fra Aarhus Universitet oplyser, at særligt det nordiske studium - altså dansk - er hårdt ramt. »Vi har ledige pladser for første gang i nyere tid«, siger Gert Jørgensen. Færre søger humaniora Også på Københavns Universitet bliver faget dansk fravalgt. Knap 500 ville gerne læse dansk i 2002. I år har ansøgningstallet kun lige sneget sig op over 300. Historie og til dels også engelsk kan også melde om kølnet interesse. De tre store gymnasiefag er i krise, selv om jobudsigten er lys. »Det er lige ved, at vi kan tilbyde beskæftigelsesgaranti. En hel generation af gymnasielærere skal skiftes ud om 5-10 år«, siger prodekan Thorkild Damsgaard Olsen fra humaniora på Københavns Universitet, der optager 177 på dansk, 170 på engelsk og 198 på historie. De tørre tal viser markante fald i antallet af ansøgninger til humaniora på de danske universiteter. For eksempel kan Københavns Universitet notere et fald fra godt 5.300 ansøgninger i 2002 til knap 4.600 i år. Arbejdsløshed blandt akademikere er en af grundene til, at de unge fravælger de humanistiske fag, men Thorkild Damsgaard Olsen vurderer, at der også er tale om en trend i tiden. Indholdet i fagene har åbenbart ikke den nødvendige appel til de unge, selv om mange humanister er godt rustet til stillinger også i den private sektor. Rollemodeller er for eksempel adm. dir. Ingelise Bogason fra CSC Danmark og koncernchef Allan Søgaard Larsen fra Falck. Kinesisk er populært Ikke alle humanistiske fag oplever svigtende interesse. For eksempel har 30 procent flere i år end sidste år søgt om at læse kinesisk/østasienstudier (73 ansøgninger til 23 pladser) - måske fordi Kina med dets 1,3 mia. indbyggere ligner en supermagt. Globaliseringen burde styrke interessen for sprog, men billedet er broget, når det handler om de unges kontante afregning i form af en ansøgning. »Vi oplever fremgang i sprog som fransk, spansk og italiensk«, siger Gert Jørgensen fra Aarhus Universitet. Den stik modsatte tendens gælder i København, der til gengæld kan melde om øget søgning på nederlandsk, japansk og altså kinesisk.