Industrien sukker efter flere ingeniører

Nu burde advarselslamperne snart blinke så kraftigt, at der bliver handlet: Danmark har brug for flere ingeniører. Alligevel er der igen i år færre, der har søgt ind på uddannelserne. Især den mellemlange diplomingeniøruddannelse er hårdt ramt med kun 1.285 optagne i år. Tallet plejer at være omkring 300 højere. Også de tidligere år har ingeniørernes fagforening IDA peget på problemet med et nu to år gammelt idekatalog. »Der har ikke siden været politisk vilje til at følge op med de fornødne midler, så idéerne kunne realiseres, selv om der i forvejen er alarmerende få i Danmark, der tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse«, siger IDA-formand Lars Bytoft Olsen. Krav om handlingsplan Derfor er det ikke længere nok bare at have visioner. Nu stiller Dansk Industri (DI) sammen med IDA krav til Undervisnings- og Videnskabsministeriet om en handlingsplan, der kan få ingeniørerne tilbage på banen. »Det er en fin vision, der er blevet lagt frem, men det har vist sig, at vi ikke kommer langt uden en detaljeret strategi. Derfor vil vi kræve en handlingsplan, som skal blive til efter et godt fælles arbejde«, siger DI's forskningschef Charlotte Rønhof. Der skal satses på ingeniørerne, fordi det er et område, hvor Danmark kan og skal stå stærk, hvis landet vil satse på viden og teknologi. »Vi kommer ikke langt uden disse mennesker, som er uundværlige, hvis vi skal have et videnssamfund. Derfor er der brug for en satsning på ingeniørerne, uden dog at glemme de andre teknologiske og vidensbaserede uddannelser«, siger Rønhof. Danmark er bagud Der er dog allerede blevet satset en smule. Blandt andet er faget natur og teknik blevet indført i Folkeskolen, men Charlotte Rønhof mener, at satsningen hidtil kun har været »drypvis«. IDA-formanden peger på, at Danmark halter kraftigt bagud i forhold til lande som Sverige og Finland, der allerede har en handlingsplan. »For mange folkeskolelærere er natur og teknik kun et bifag, og så er det bare ikke der, engagementet ligger. Derfor skal et krav i handlingsplanen være, at underviserne er specialiserede«, siger Lars Bytoft Olsen. Kun på den måde kan man sikre sig fagligt kvalificerede og interesserede lærere. »Men sammenspillet mellem uddannelserne og erhvervslivet skal også opprioriteres. Det nytter ikke at have en masse viden, hvis man ikke bruger den«, siger Lars Bytoft Olsen. I Danmark er der kun 5 for hver 1.000 i alderen 21-29 år, som tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Til sammenligning er tallene for Finland, Tyskland og Sverige 17, 18 og 24. Også andre teknologiske uddannelser er ramt. I it-branchen ser det skidt ud, efter kun 600 datamatikere er startet mod normalt over 1.000. Der er risiko for mangel på it-folk ved et opsving, da der hurtigt kan komme mange nye job, vurderer it-fagforeningen Prosas formand Peter Ussing. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).