Forbrugerne bliver taberne i EU's kemireform

Både den danske regering og de store kemiproducerende lande kritiseres nu skarpt af sundhedseksperter og miljø- og forbrugerorganisationer for at være i lommen på kemiindustrien. De store kemilande bebrejdes tillige at have hjulpet industrien med at udvande EU-kommissionens ambitiøse forslag til skærpelse af kontrol med kemikalier. Friløb for industrien Et forslag, der blev fremlagt ud fra dyb bekymring over, at man ikke kender virkningerne af op mod 100.000 kemikalier, der bruges i Europa. Mange af dem mistænkes for at være kræft- og allergifremkaldende og have andre skadevirkninger. »Hele processen er en skandale. Kemibranchen kan fortsætte sit friløb - til skade for borgere og miljø«, siger Finn Bro-Rasmussen, professor i miljølære fra Danmarks Tekniske Universitet og mangeårig rådgiver for EU-Kommissionen. Især USA's parløb med industrien står for skud. De to demokratiske senatorer Frank Lautenberg og James Jeffords har bedt handelsminister Robert Zoellick og resten af Bush-administrationen om en god forklaring. Og amerikanske græsrødder forsøger at få en fuld kongresudredning af hele forløbet. Bag lukkede døre »Regeringen udviklede sin politik bag lukket-dør-møder med industrien uden deltagelse af borgere, forbrugerrepræsentanter, miljøorganisationer eller sundhedseksperter ... USA's regering greb ind for at svække EU's forsøg på at forbedre borgernes sundhedstilstand«, konkluderer græsrodsorganisationen Environmental Health Fund i rapporten 'US Intervention in EU Chemical Policy'. Også medlem af den amerikanske kongres demokraten Henry Waxman kritiserer i en rapport fra april skarpt, at en magtfuld enkeltinteresse kan øve så stor indflydelse på nationens udenrigspolitik. USA's storstilede lobbyindsats begyndte i foråret 2002, og året efter kom Tyskland, Frankrig og Storbritannien med. De tre store EU-landes ledere krævede i et manifest, at kommissionen tog mere hensyn til konkurrenceevnen og ikke lagde unødvendige byrder på industrien. Det var tilsyneladende også medvirkende til, at Danmark indtog en mere erhvervsvenlig holdning. Kravene slækket Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) havde ellers indtil da fået ros af græsrødderne for sine krav om stramninger på kemiområdet. Men efter at de tre store EU-lande fik kommissionen til at slække på reformkravene, skrev Schmidt i oktober pludselig i en pressemeddelelse, at »det er vigtigt at sikre den rette balance mellem hensynet til miljø-, sundheds- og forbrugerinteresser og hensynet til industriens konkurrenceevne«. I sit seneste høringssvar til kommissionen kræver Danmark officielt stadig opstramninger i kemireformen. Men regeringen lader ikke handling følge ord, lyder kritikken. »På papiret ser den danske holdning fin ud. Men Danmark svigter miserabelt i praksis. Der er brug for mere lobbyarbejde, ikke mindst i de nye EU-lande, og for en nordisk baseret koalition med et modsvar til industrien og de store kemilande«, siger civilingeniør Jacob Hartmann fra miljøorganisationen Greenpeace, der bakkes op af blandt andre sekretariatschef Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Bremseklods Den svenske miljøminister Lena Sommestad beklagede sig tidligere på året over, at Danmark på miljøområdet nærmest »fungerer som bremseklods« i dag. Miljøministeren afviser kritikken. Ifølge ham har den danske holdning hele tiden været, at kemikalierne skal reguleres langt bedre. Og han mener, at han og Danmark slås bravt for miljøet. Hård kamp forude »Senest har vi efter en hård kamp om slutteksten på WHO-konferencen i Budapest medvirket til, at det hollandske forslag om udvidet beskyttelse mod blødgørende, hormonforstyrrende ftalater i legetøj og småbørnsartikler bliver sværere at afvise«, fremhæver Schmidt. Kemireformen skal i år og næste år viderebehandles i ministerrådet og EU-parlamentet, hvor flere danske medlemmer bebuder hård kamp for borgerne og miljøet. Men chancerne for en tilbagevenden til den stramme linje er små.