Det er mere end en måned siden, at EU's regeringsledere blev enige om en ny grundlov for Europa. Alligevel har et overvældende flertal i SF's hovedbestyrelse endnu ikke fået læst EU-forfatningen eller taget stilling til, om de vil anbefale den. »Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg hælder til et ja eller et nej. Nu har jeg taget teksten med på sommerferie og har læsningen som mit sommerferieprojekt, men jeg stiller mig endnu helt åben«, siger Peter Goll, som er ét af de 25 medlemmer ud af den 39 mand store hovedbestyrelse, som Politiken har talt med. Kun to har taget endelig stilling, den ene siger nej, den anden ja. Kildent emne Sammen med Kristendemokraterne er SF det eneste parti, som stadig ikke har meldt ud med en samlet anbefaling om forfatningen. EU-spørgsmålet er et yderst kildent emne for partiet. To hovedpunkter går igen, når SF'erne skal sige for og imod. På den positive side er de fleste glade for, at menneskerettigheder er skrevet ind i forfatningsteksten. Modsat mener mange, at det største problem er, at det bliver muligt for EU's ministerråd at tilføje nye politik-områder, uden at folket skal stemme om ændringerne. Formand Holger K. Nielsen mener, at det er meningsløst at tage stilling til forfatningen allerede nu. Partiet har endnu ikke bestemt, om afgørelsen skal falde på det næste landsmøde til efteråret eller ved en urafstemning. »Det afhænger af den ratifikationslov (tiltrædelseslov, red.), som skal forhandles med regeringen. Nogle af de store spørgsmål er enstemmighed og flertalsafgørelser, og hvordan det skal fortolkes i Danmark. Men - helt ærligt - har du læst hele traktaten«, spørger Holger K. Nielsen. Samme holdning har gruppeformand Aage Frandsen og næstformand Trine Bendix Knudsen. »Altså, jeg har printet den ud, men jeg har ikke fået den endelige version læst endnu. Jeg har dog læst det forrige udkast, men jeg har ikke taget stilling. Det kommer jo an på om den nye forfatning er bedre end Nicetraktaten, som er den vi kører efter nu«, siger Trine Bendix Knudsen. En nej- og en ja-siger En af de to, der har besluttet sig er den tidligere EU-parlamentariker Pernille Frahm: »Jeg siger nej. Det er et forkert tidspunkt og en forkert forfatning. Vi har brug for nogle år, hvor vi ser hvilke problemer, det giver, at vi er blevet 25 lande. Derudover lægger den nye forfatning op til, at de enkelte lande skal udvide deres militærbudgetter og der bliver lagt endnu mere vægt på liberal politik«. Pia Olsen er partiets folketingskandidat i Frederiksborg Amt, og hun har besluttet at sige ja. »Det eneste der skulle få mig til at ændre mening er, hvis den tiltrædelseslov, Folketinget strikker sammen, er for nationalistisk. F.eks. hvis det lykkes Anders Fogh Rasmussen at omskrive retsforbeholdet til et flygtningeforbehold«. Hun er godt tilfreds med, at teksten mere handler om værdier end om konkret politisk indhold: »Grundpillerne i traktaten er ændret fra at handle om økonomisk vækst og stormagtsdrømme til at være orienteret om bæredygtig udvikling, hvor økonomi, miljø og sociale forhold går hånd i hånd. Det stemmer godt overens med socialistiske værdier«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























