Chance for at se nordlys

Hvis skyerne kan lade himlen være, har danskerne de næste nætter chancen for at få en smuk oplevelse i form af nordlys på nattehimlen. »Rumvejret er lige så svært at forudsige som vejret nede på Jorden, men mulighederne er gode lige nu«, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København. Årsagen til nordlyset skal findes knap 152 millioner kilometer borte: Nemlig på Solen, hvor en meget stor solplet i søndags udløste to skyer af elektrisk ladede partikler. De satte med tordnende hast kurs mod Jorden. Hvis dele af disse skyer rammer Jordens atmosfære og forstyrrer magnetfeltet, så kan de få luften til at gløde i et sandt farveorgie. Når strømmene fra solen rammer atmosfærens ilt, så opstår der rød-grønne farver. Og når kvælstoffet 80-200 kilometer oppe i atmosfæren, hvor nordlyset opstår, antændes, så kan det give hvidlige og lilla nuancer. På samme måde som Nordlys typisk ses tæt ved Arktis, så er Sydlys bundet til Antarktis. Polarlysene kan dog af og til opleves langt fra polerne. Sidste efterår kunne heldige i Nordafrika se det - på de kanter - sjældne fænomen. Solvind og storm Solen afgiver hele tiden elektriske partikler, men denne konstante solvind kan til tider få følgeskab af en storm, hvis der sker ændringer i aktiviteten oppe på vores stjerne. Ud over at skabe polarlys, kan disse elektriske angreb påvirke elinstallationer. Sidste år gik strømmen for 50.000 personer i Malmø formentlig på grund af en ekstraordinært ladet atmosfære. Og i 1989, oplyser Michael Linden-Vørnle, blev en række transformerstationer i USA sat ud af kraft på grund af påvirkninger fra rummet. I øjeblikket er Solen særdeles aktiv - blandt andet på grund af den gigantiske solpletgruppe, som astronomerne kalder '652'. Solpletterne kan ses med det blotte øje, men forsøg kun selv gennem solformørkelsesbriller og aldrig sammen med en kikkert. Solpletterne er mørke felter på den lysende sol. De ser mørke ud, fordi de er koldere end omgivelserne. Hvis man da kan tale om kulde i forbindelse med Solen: Temperaturen i solpletterne er 1.500 grader lavere end de normale 5.500 grader. »Den lavere temperatur skyldes, at Solens magnetfelt er særligt indviklet og sammensnøret«, siger Michael Linden-Vørnle. Den forknudrede sol har imidlertid svært ved at holde de varme gasser lukket inde, og energien kan blive udløst - nærmest som en spændt elastik - ved gigantiske eksplosioner eller udkastninger af stof. Solen går i udbrud. '652 'udløste et kraftigt soludbrud tirsdag den 20. juli og igen den 25. juli. Det første udbrud udløste nordlys i USA, ligesom det tidligt fredag morgen blev set som et svagt grønligt skær i Uvelse syd for Hillerød. Fælles satellit Trods den livlige aktivitet på Solen, så er der relativt få solpletter i øjeblikket. Antallet af solpletter når typisk maksimum hvert 11. år. Den seneste top var i år 2000. Endnu er der meget, forskerne ikke ved både om Solen og om dens påvirkning af klimaet på Jorden. For et par dage siden sendte Kinas rumfartsorganisation CNSA og det europæiske rumforskningsprogram ESA en fælles satellit (Tan Ce 2) op fra en base vest for Beijing. Tan Ce 2, der nu er i kredsløb for at studere solvindens påvirkning af Jordens magnetfelt, skal arbejde sammen med Tan Ce 1, der forlod Jorden den 29. december 2003. Alle forskere er enige om, at Solens vekslende aktivitet har betydning for Jordens klima både på kort og lang sigt. Derimod er der stadig diskussion om, hvor meget eller lidt indflydelse Solen har haft på de seneste 20-30 års betydelige opvarmning af atmosfære og oceaner. FN's klimapanel IPCC mener, at drivhusgasser fra afbrænding af kul, olie og naturgas spiller en hovedrolle. Andre håber på, at forskning i solens påvirkning helt eller delvist vil 'frikende' drivhusgasserne. Blandt andet derfor afsatte VK-regeringen og Dansk Folkeparti på finansloven for i år fire gange tre millioner kroner til Dansk Rumforskningsinstitut, der forsker i sammenhænge mellem solaktivitet og dannelse af skyer.