Krav om kvoter for alle elever

Hvis København vil indføre en spredningsmodel for eleverne, bør modellen gælde alle børn og ikke blot tosprogede børn. Det mener Rådet for Etniske Minoriteter. »Hvis man endelig skal lave en sådan model, skal det være for alle. Man skal ikke forskelsbehandle, så den kun gælder etniske minoritetsbørn«, siger Sükrü Ertosun, formand for Rådet for Etniske Minoriteter. Rådet rådgiver integrationsministeren i flygtninge- og indvandrerspørgsmål og består af 14 medlemmer, som repræsenterer de kommunale integrationsråd i Danmark. Sükrü Ertosun mener, at tvangsforanstaltninger, der udelukkende er rettet mod de tosprogede familier, vil skade integrationen. »Etniske minoriteter i Danmark føler sig i forvejen meget klemt af love og regler. Hvis det også skal være sådan i skolen, så risikerer vi, at de stiller sig uden for det hele«, siger Sükrü Ertosun. Som Politiken beskrev i går, tegner der sig et flertal blandt politikerne i Københavns Uddannelses- og Ungdomsudvalg for, at tosprogede elever skal fordeles mere ligeligt på kommunens skoler frem for som i dag at være samlede på bestemte skoler. Albertslund-modellen Politikerne skæver blandt andet til den såkaldte Albertslund-model, hvor talepædagoger sprogtester alle de tosprogede børn og derefter fordeler dem på kommunens skoler. Modsat de danske elever har de tosprogede elever dermed ikke ret til at gå på den lokale distriktsskole. Systemet har kørt siden 1982 og betyder, at alle skolerne har cirka 30 procent tosprogede elever. I København, derimod, er eleverne meget ulige fordelt. Nogle skoler på Nørrebro har mellem 80 og 90 procent tosprogede børn, mens andre skoler for eksempel på Østerbro har under 2 procent. Rådet for Etniske Minoriteter fortrækker at vende udviklingen ad frivillighedens vej med gulerodsmetoden. »Måske kan man få forældre, både tosprogede og danske, til at flytte deres børn til en anden skole ved for eksempel at give dem gratis buskort, som børnene også kan bruge til fritidsaktiviteter og andre ting uden for skolen«, foreslår Sükrü Ertosun. På Nørrebro, hvor op mod 60 procent af de danske forældre fravælger den lokale folkeskole til fordel for en privatskole, har en gruppe forældre stiftet foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN). Politisk vilje Foreningens formand, Nina Lund Andersen, glæder sig over, at der tilsyneladende er ved at være politisk vilje i København til at indføre en spredningsmodel. Men også hun understreger, at modellen bør omfatte alle elever. Og at det ikke er nødvendigt at tvinge børn fra Østerbro til Nørrebro for at opnå en mere jævn fordeling. »Børnene er der jo i distriktet, men vi mangler dem i skoleklasserne. Derfor går vi ind for, at der også arbejdes for at få de danske ressourcestærke forældre til at vælge folkeskolen. Integration er en gensidig ting, og danske forældre skal forstå, at de også har et ansvar for at få integrationen til at fungere«, siger Nina Lund Andersen. Københavns Uddannelses- og Ungdomsudvalg skal diskutere sagen 4. august.