Dyreværn har ondt i pengepungen

Det er en dårlig forretning at redde hjemløse dyr. Faldende indtægter fra fonde, færre donationer og en stigning i antallet af indleverede hjemløse dyr giver landets dyreinternater røde tal på bundlinjen. »De dage er altså forbi, hvor 'grosserer Gyldenskjold' efterlod sig en arv til de hjemløse dyr. Der er mangel på ildsjæle - det er, som om folk ser det som en selvfølge, at nogen tager sig af de mange forladte og hjemløse dyr«, siger Torben Maxsø, formand for foreningen, der driver Dyreværnet i Rødovre. Foreningen bag internatet har i dag et rekordunderskud på 600.000 kroner. Hver solgte hund efterlader et minus på godt 1.500 kroner - et underskud, der mangedobles i sommermånederne, hvor det er højsæson for indlevering af forladte kæledyr. Det mærker man også hos Dansk Dyreværn i Århus: »Vi finder flere dyr efterladt i papkasser uden for vores internater og sågar på rastepladser. Vi har en mistanke om, at folk simpelthen lader hånt om dyrene, når de får andre interesser såsom udsigten til en ferie«, siger næstformand Lissy Fisker fra Dansk Dyreværn Århus. Højsæson for dyr Hos Dyreværnet i Rødovre kan antallet af indleverede katte og hunde blive tre gange større i sommermånederne end normalt: »Og hvert dyr betyder udgifter til mad, dyrlægeundersøgelser, røntgenfotografering og medicin«, siger Torben Maxsø. Også hos kollegerne i Landsforeningen for Husdyrenes Vel på Fyn mærker man krisen kradse. Foreningen kæmper med et underskud på 400.000 kroner, der indtil videre kan dækkes af foreningens egenkapital. Nu sætter man sin lid til, at en tilfældig privatperson forbarmer sig og testamenterer et beløb til de hjemløse dyr. Men håbet er spinkelt: »Vi skal kæmpe stadig hårdere for at få et beløb fra de forskellige fonde. Især i løbet af de sidste par år er der blevet længere og længere mellem de store donationer fra privatpersoner«, siger landsforeningens formand Karin Sørensen. Kun foreningen Dyrenes Beskyttelse, der ligeledes driver en række internater, modtager i dag støtte fra det offentlige - og de penge bør landets øvrige internater også have del i. Det mener næstformanden i Dansk Dyreværn Århus, Lissy Fisker, hvor det millionstore underskud tærer på egenkapitalen: Samme opgaver »Vi udfører jo mange af de samme opgaver som Dyrenes Beskyttelse - såsom ambulancekørsel, dyrlægeopgaver og pasning af dyrene«, siger hun. Dansk Folkepartis dyreordfører, Christian H. Hansen, medgiver, at alle landets internater bør have adgang til de offentlige midler: »Der bør være en central pulje under finansloven, som alle foreninger kan søge. Men vi skal så sørge for, at der opstilles nogle kriterier for, hvornår et internat har ret til penge: Det er ikke nok bare at formidle et par katte om året - der skal stilles krav til størrelse og kvalitet«, siger han. En hund koster typisk mellem 1.300 og 1.600 kroner på et dyreinternat - en voksen kat omkring det halve. Forinden bliver dyrene tjekket af en dyrlæge, og katte bliver øremærkede.