Gigtpatienter vest for Storebælt kan risikere at vente meget længe på overhovedet at få deres sygdom undersøgt og stillet diagnosen, så de kan komme i behandling. Alt efter hvilken type gigt, der er tale om, var der i maj mellem 18 og 40 procent af de reumatologiske afdelinger vest for Storebælt, der oplyste ventetider på over tre måneder på overhovedet at gå i gang med undersøgelser af patienterne. Øst for Storebælt var der ingen afdelinger med over tre måneders ventetid. Gigtforening: Ventetid er en katastrofe Det er Gigtforeningen, der har spurgt rundt på samtlige sygehuse om ventetiden. Ser man på Sundhedsstyrelsens egen venteinformation, ser det endnu mere skævt ud. Her fremgår det, at 68 procent af de reumatologiske afdelinger på sygehusene i det vestlige Danmark har en ventetid på udredning af patienter med gigtsymptomer på over tre måneder, og på hver femte afdeling er ventetiden mere end et halvt år. På Århus Kommunehospital, der nu er en del af Århus Universitetshospital, er ventetiden helt oppe på 56 uger, og på Sygehus Viborg er den på 52 uger. Øst for Storebælt er der ifølge venteinformationen nu seks procent af afdelingerne, der har en ventetid på over tre måneder. »De lange ventetider er katastrofale for patienter med for eksempel leddegigt, fordi det er vigtigt for dem at komme i medicinsk behandling inden for tre måneder. Det betyder meget for den destruktion, der sker af leddene, og som ikke kan rettes op senere«, siger Gigtforeningens direktør Lene Witte. Hun peger på, at perioden før den endelige diagnose stilles, også er meget lang, fordi patienterne ofte sendes fra den ene undersøgelse til den anden og for eksempel ofte skal vente på en skanning undervejs. Mangel på læger Problemerne med de lange ventetider skyldes blandt andet, at der er mangel på læger med speciale i bl.a. gigt - især i Jylland. Skive Sygehus har helt lukket sin sengeafdeling for de patienter, der har fået stillet diagnosen og har brug for indlæggelse. Ferielukket på ubestemt tid, hedder det ifølge Viborg Stifts Folkeblad. Årsagen er netop mangel på speciallæger. Afdelingen er normeret til seks overlæger, men der er i øjeblikket kun ansat én på fuld tid og en på deltid. »Ventetidsgarantien for behandling gælder først fra det tidspunkt, man har fået sin diagnose. Der burde også være en garanti for at komme i gang med udredning af sygdommen«, siger Lene Witte. Sundhedspolitisk formand: Det er for dyrt Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), har forståelse for gigtpatienternes problem, men henviser til omkostningerne. »Vi har i dag en egentlig ventetidsgaranti på de livstruende sygdomme. Hvis vi skal udvide den til også at omfatte andre sygdomme, vil det indebære meget store udgifter«, siger hun. »Men jeg er godt klar over, at leddegigt er en meget alvorlig og smertefuld sygdom. Og jeg vil gerne spørge sundhedsministeren, hvad det vil koste, hvis man indførte en ventetidsgaranti for udredning af gigt, specielt leddegigt«. Det skønnes, at cirka 35.000 danskere lider af leddegigt. Hvert år får 1.700 nye patienter diagnosen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























