Færre praktikpladser i kommuner

Der er ikke meget hjælp at hente hos kommunerne, når unge studerende på landets erhvervsuddannelser skal finde sig en praktikplads. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at kommunerne er markant dårligere til at oprette praktikpladser end det private erhvervsliv. Kun 547 ud af landets i alt 3.572 praktikpladser inden for kontoruddannelserne blev i 2003 slået op i kommunernes og amternes administrationer. Og det er langt færre end i det private erhvervsliv - også set i forhold til antallet af ansatte. Tallene møder hård kritik hos politikere og arbejdsgivere: »Det tyder jo på, at den sociale ansvarlighed ikke er lige så stor i kommunerne, som den er i det private erhvervsliv«, som konsulent Torben Hemager fra HTS Arbejdsgiverorganisationen udtrykker det. På et år er antallet af praktikpladser faldet godt 10 procent over hele landet - men også her har kommunerne en kedelig rekord med 15 procent. Kræver skolepraktik Kommunernes Landsforening, KL, sendte i forgårs et brev til flere ministre med en voldsom kritik af afskaffelsen af den omdiskuterede skolepraktik, der siden 1990'erne har fungeret som en nødløsning for de elever, der ikke kunne få en normal praktikplads ude i en virksomhed. Men den begejstring står nu i et andet lys, mener uddannelsesordfører hos Det Radikale Venstre Marianne Jelved: »Det er ubegribeligt og direkte pinligt, at kommunerne på den ene side taler så varmt for skolepraktikordningen og på den anden side ikke er i stand til at oprette tilstrækkeligt med ordinære praktikpladser, hvilket ville afhjælpe en stor del af problemet«, siger Marianne Jelved. »Man får på fornemmelsen, at kommunerne opfatter skolepraktikken som en bekvem løsning, hvor man i stedet for at give de unge en regulær læreplads gemmer dem af vejen på skolerne«, siger hun. I Kommunernes Landsforening tager man kritikken til efterretning: »Vi opretter de pladser, vi synes, der er behov for. Men hvis det er færre end det private erhvervsliv, så må vi da gøre noget. Selvfølgelig vil det hjælpe, hvis kommunerne opretter tilstrækkelig med pladser«, siger Erik Fabrin (V), formand for KL's erhvervsudvalg og borgmester i Søllerød. Han fastholder dog, at skolepraktikordningen er en særlig hjælp for nydanskere, der traditionelt har svære kår, når der skal uddeles de eftertragtede ordinære praktikpladser. »Tallene ændrer ikke på vores hovedanke mod nedskæringen i skolepraktikken: at de tungeste grupper mister en af deres eneste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet«, siger Erik Fabrin. Én til ti Argumentet møder hovedrysten hos flere arbejdsgivere - blandt andet i byggeriet, hvor der er én praktikant ansat for hver ti fastansatte. Til sammenligning er der en praktikant for hver 59 ansatte inden for kontorområdet i landets kommuner, viser Politikens beregninger. Og det burde inspirere kommunerne, mener direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. »Erik Fabrin signalerer ikke ligefrem, at han er en arbejdsgiver, som tager ansvar for at få de unge på arbejdsmarkedet. Hvis kommunerne ansatte forholdsmæssigt bare halvt så mange, som vi gør, ville problemet være løst inden for kontorområdet«, siger han. Antallet af skolepraktikpladser skæres næste år ned fra 5.000 til 1.200 som følge af forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Otte fag rammes, herunder kontor-, snedker- og elektrikeruddannelsen.