Kommune trækkes i retten

Ikast Kommune sagsøges nu af et tyrkisk ægtepar, fordi kommunen nægter at tilbyde parrets børn modersmålsundervisning i tyrkisk. I maj 2002 ændrede et folketingsflertal folkeskoleloven, således at det blev frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn - undtagen til børn fra EU-landene samt fra Grønland, Færøerne, Norge, Island og Liechtenstein. Borgere mistede ret til undervisning Dermed mistede borgere fra en række lande, blandt andre tyrkerne, retten til at deres børn kunne få modersmålsundervisning. Men da Tyrkiet har en associeringsaftale med EU, som blandt andet siger, at tyrkiske børn har ret til samme undervisning som EU-borgeres børn, gælder retten til modersmålsundervisning også for tyrkiske børn, lyder begrundelsen for at trække Ikast Kommune i retten. Sagen er rejst på initiativ af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC). Niels Erik Hansen, centerleder i DRC, peger på, at associeringsaftalen indeholder en såkaldt musefældeklausul: »I associeringsaftalen ligger, at man ikke kan tage rettigheder fra tyrkiske borgere. Og da det har været således, at ikke kun borgere fra EU-lande, men alle landes borgere - og dermed også tyrkere - har haft en ret til modersmålsundervisning, så kan man ikke bare tage den fra dem«, siger han. »Undervisning i modersmål er del af samlede tilbud« I sin begrundelse for at afvise at tilbyde modersmålsundervisning til tyrkiske børn, henviser Ikast Kommune til et svar, som undervisningsminister Ulla Tørnæs gav til Folketingets uddannelsesudvalg i forbindelse med ændringen af folkeskoleloven i 2002. Heri argumenterer ministeren med, at associeringsaftalen kun omhandler retten til almindelig undervisning, og at modersmålsundervisning ikke er nævnt specifikt. Men det har ingen betydning, mener Niels Erik Larsen. »Modersmålsundervisningen er en del af det samlede undervisningstilbud. Man nævner jo heller ikke specifikt, at børn fra andre lande har ret til formning og gymnastik«, siger han. Fri proces Ægteparret har fået bevilget fri proces til at føre sagen ved Vestre Landsret. Og får parret medhold, kan det få både principiel og praktisk betydning for de danske kommuner. »Det vil i givet fald betyde, at andre EU-lande ikke kan gøre som Danmark og fjerne modersmålsundervisningen. Desuden vil sagen få principiel betydning for de andre områder, der er omfattet af associeringsaftalen«, siger Niels Erik Hansen. Tyrkere udgør i dag den største tosprogede gruppe, ikke alene i Danmark, men også i en række andre EU-lande. Hvor mange danske kommuner, der har fjernet tilbuddet om modersmålsundervisning, ved Niels Erik Hansen ikke. Dermed er der heller ikke noget overblik over, hvor mange mennesker det vil berøre, hvis Ikast bliver dømt. »Heldigvis har flere af de store kommuner, hvor der bor mange tyrkere, blandt andre Københavns Kommune, jo valgt at bibeholde modersmålsundervisningen, så det er måske ikke så mange, der er blevet ramt af loven«, siger Niels Erik Hansen. Vigtig sag Alligevel er sagen vigtig, mener han: »Man kan ikke sige til tyrkerne, at en rettighed, vi har givet jer, den tager vi fra jer igen. Det er et forkert signal at sende - ikke bare til de familier, det går ud over, men også til Tyrkiet som stat«.