Danskere skrotter 400 millioner tyske dåser

For danskere er pantsystemet lige så naturligt som rent vand i vandhanen og dårligt vejr til sankthans. Men for de fleste andre europæere er det ikke en selvfølge, at man kan få pant for sine flasker eller dåser. »Vi har måttet konstatere, at der ikke rigtig er tradition for den slags i store dele af Europa. Så derfor stod vi ret alene med vores ønske om et fælles pantsystem«, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). På et ministerrådsmøde i EU i forrige uge foreslog han, at der skulle arbejdes hen imod et pantsystem for hele Europa, men ingen af de øvrige EU lande var med på ideen. Klare fordele ved fælles system Der er - set fra miljøets synsvinkel - ellers klare fordele ved et fælles pantsystem. For mens fem ud af seks danske dåser bliver genbrugt, så ser det noget anderledes ud for de mere end 400 millioner dåser, der ifølge Institut for Grænseregionsforskning hvert år købes i Tyskland, men forbruges i Danmark. Kun en enkelt procent bliver genbrugt. »Resten ryger enten i skraldespanden eller bliver smidt over venstre skulder og havner derfor i naturen - og bliver altså ikke genbrugt. Det er selvsagt ikke godt for miljøet«, siger fuldmægtig i Miljøstyrelsen Fine Holten. Selv om dåserne bliver købt i Tyskland, så er langt de fleste helt identiske med de danske. For de danske forbrugere vil nu engang helst købe Carlsberg eller andre mærker, de kender, så de køber produkter, der er lavet på de samme samlebånd som de danske. Der er bare ikke pant på dem. Aluminium giver problemer De danske dåser er lavet af aluminium, og det er ifølge lederen af Dansk Retursystem ikke godt, når de ryger i skraldespanden. »Da aluminium ikke kan brænde, giver dåserne store problemer på forbrændingsanlæggene. De smeltede dåser sætter sig simpelthen fast i ovnene«, fortæller Benny Rasmussen, administrerende direktør i Dansk Retursystem, der står for det danske pantsystem. Hos Bryggeriforeningen vil man også meget gerne have en europæisk ordning. »For det første vil det være godt for miljøet. Og for det andet vil det gøre det meget nemmere at købe og sælge på tværs af Europas grænser. Et fælles system vil derfor være en meget naturlig forlængelse af EU's bestræbelser på at gøre samhandlen lettere mellem de europæiske lande«, siger Tobias Zacho Larsen, kommunikationschef hos Bryggeriforeningen. Minister giver ikke op Selv om miljøminister Hans Chr. Schmidt ikke havde held til at få de andre EU-lande med på en fælles ordning, så har han ikke tænkt sig at give op. »Vi vil blive ved med at foreslå det her i EU. Før eller siden skal vi nok få indført et fælles system«, siger Hans Chr. Schmidt fortrøstningsfuldt. Så optimistisk er Benny Rasmussen ikke: »Jeg tror desværre ikke, det bliver i min tid, vi får et fælles system. Mange, især sydeuropæiske, lande tænker slet ikke i de baner. For eksempel her, hvor jeg er på ferie nu i Italien, består pantsystemet i, at de kører flasker og dåser ud til den nærmeste losseplads. Så det vil kræve en stor omstilling at vænne dem til, at man skal betale pant, når man køber noget at drikke«, siger Benny Rasmussen.