En stor gruppe enlige forsørgere med job har så lidt penge, at de ikke har råd til sønnens fodboldstøvler eller til en tur i biffen, skriver dagbladet Urban. »Der er fokus på dem på overførselsindkomst, men man har glemt, at de typiske kvindefag som sygeplejersker,lærere og pædagoger også har økonomiske problemer. Lønnen er ikke fulgt med stigningerne i udgifterne, og det er svært at klare sig for én indtægt«, siger Inge Schmidt, leder af Mødrehjælpens rådgivning i Odense. Hun får mange henvendelser fra enlige forsøgere, der har arbejde, men kun har 2.000-4.000 at leve for om måneden. Kan ikke låne penge i banken De enlige forsørgere tjener for lidt til at kunne få et banklån, men hos kommunen får de at vide, at de tjener for meget til at få hjælp. »Hvis man har en mellemindkomst, er man ikke berettiget til sociale ydelser, selv om ens rådighedsbeløb kan være meget lavt«, siger Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Boliger er blevet dyrere Et af problemerne for de enlige forsøgere er, at boliger er blevet dyrere. De har ikke råd til at købe en ejerlejlighed, og huslejen i lejeboliger stiger og stiger. Den kan være svær at klare, når man har én indkomst og samtidig skal forsørge børn. Mødrehjælpen mener, at det er at alvorligt problem, da de enlige forsørgere og deres børn ryger ud af fællesskabet, fordi de ikke har råd til at deltage i sociale aktiviteter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























