Nye råd om farlige erindringer

Hvad skal man gøre, når en patient får genfundne erindringer om seksuelt misbrug i barndommen? Siden debatten om genfundne erindringer begyndte at rulle for snart to år siden, har spørgsmålet blafret i vinden. Derfor besluttede Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med Dansk Psykologforening og Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde nogle retningslinjer om genfundne erindringer efter udenlandsk forbillede. Michael Andreassen, der er klinikchef på retspsykiatrisk afdeling på Viborg Sygehus, har været formand for arbejdsgruppen. Arbejdet blev færdigt sidste sommer, men på grund af en godkendelsesprocedure, ligger reglerne til landets psykologer og psykiatere først klar nu. Må ikke plante erindringer I retningslinjerne bliver det understreget, at man som behandler skal være særdeles opmærksom på, at man ikke kommer til at plante erindringer hos patienterne. Særlig understreges det, at behandlerne skal passe på med såkaldte suggestive teknikker, det, at de psykisk påvirker klienten til ubevidst at tage imod fremmede ideer. I yderste konsekvens kan det betyde, at psykologer og psykiatere bliver sagsøgt, fordi de har plantet falske erindringer. Den overordnede konklusion er, at genfundne erindringer findes, men behandlerne opfordres til at omgås dem med stor forsigtighed. »Det betyder, at man ikke sikkert kan sige, at genfundne erindringer er sande eller falske. Man kan ikke sige noget om kvaliteten af dem«, siger Michael Andreassen. Dorte Sestoft, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab er meget tilfreds med de færdige retningslinjer, der lægger sig meget op ad de udenlandske. »Det er en meget kompleks problemstilling. Man kan ikke på baggrund af nogle bestemte symptomer eller en bestemt adfærd udlede, at der er tale om incest. Derfor kan man som ekspert ikke stille sig op og sige noget skråsikkert«, siger hun. »Det kræver en høj grad af faglig kompetence at have med det her at gøre. Spørgsmålet er, om man ikke skal være uddannet psykolog eller psykiater for at have med det her at gøre, når man kigger på terapeutmarkedet, der kan være ret broget«, siger Dorte Sestoft. Til hjælp for retten Retningslinjerne er ikke kun afgrænset til behandlerne, men også hjælp til professionelle, der er involveret i retssager. Formålet er at undgå, at nogle bliver dømt på baggrund af genfundne erindringer, der viser sig at være falske. »Vi anbefaler, at man optræder særdeles varsomt i forhold til klientens tarv, og at man ikke utilsigtet kommer til at sætte klienten i en vanskelig situation for eksempel i forhold til at konfrontere familien med anklagerne eller indlede en retssag. Når der indgår genfundne erindringer i bevismaterialet, er det vigtigt, at man håndterer materialet meget varsomt og søger råd og vejledning«, siger Michael Andreassen. I debatten har nogle fremhævet, at det stiller ofre for incest i et utroværdigt lys, men det afviser formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Dorte Sestoft. »Det er jeg ikke enig i. Det er ikke på nogen måde en mistænkeliggørelse af incestofre, men det drejer sig om et specielt fænomen, der konkluderer, at det i nogle tilfælde kan dreje sig om genfundne erindringer og i nogle tilfælde ikke«, siger hun. Hun mener, at retningslinjerne vil være med til at give et mere nuanceret billede af, hvad genfundne erindringer er. De er både til hjælp for politi, retsvæsen og gruppen af behandlere.