Spørgeiver belaster folkestyre

Selv om Folketingets formand for seks år siden løftede pegefingeren og bad medlemmerne af Folketinget om at styre deres spørgelyst, falder spørgsmålene i dag stadig som haglbyger. 13.650 skriftlige spørgsmål er det blevet til i løbet af folketingsåret 2002-03. Og det er samme niveau som for seks år siden. Ivar Hansen var bekymret Folketingets daværende formand, Ivar Hansen (V), var bekymret for, at embedsmændene i ministerierne brugte alt for meget krudt på ikke altid lige eftertænksomme spørgsmål. Advarslen har intet hjulpet, og det mærker man hos embedsmændenes fagforening, DJØF, der modtager brok fra frustrerede og stressede medlemmer. »Da mange spørgsmål mest stilles for at drille ministeren, kan man diskutere, om denne belastning er rimelig. Men vore medlemmer tager det selvfølgelig på sig. Det er et politisk problem at få sat en grænse«, siger formand, Finn Borch Andersen. Partierne drøfter omfanget Folketingets nuværende formand, Christian Mejdahl (V), ser gerne, at partierne internt drøfter omfanget. »Til efteråret har vi en drøftelse af, hvordan tingene fungerer i Folketinget, og dér vil dette spørgsmål nok også dukke op. Det er da en væsentlig ting, når vi taler om arbejdsbyrde. Der skal være ræson i medlemmernes spørgsmål«. »Så længe uvidenheden er så stor, så skal der også være mulighed for at stille spørgsmål«, siger Mejdahl, der ikke har studeret spørgsmålenes karakter, som godt kan siges at være svingende. Blandt andre har Dansk Folkepartis Jesper Langballe spurgt statsministeren, om det dog ikke var en idé at spærre Folketingets mest spørgelystne medlem - SF's Villy Søvndal - inde, fordi han stiller de samme spørgsmål igen og igen. Langballes spørgsmål var dog et direkte spørgsmål i folketingssalen, som ikke berøvede embedsmændenes tid. Det gjorde derimod dette skriftlige spørgsmål fra Dansk Folkepartis Per Dalgaard til justitsministeren: »Kan ministeren bekræfte, at det fremgår af standardpolitivedtægten, at der er forbud mod at affyre fyrværkeri på eller ud over en vej, hvis det kan medføre skade eller kan være til ulempe for forbipasserende?«. Regulering kan opfattes antidemokratisk Professor i forvaltningsret på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen, kan ikke se, hvordan spørgeiveren fra de folkevalgte kan reguleres - fordi det uanset metoden ville kunne opfattes som antidemokratisk. Han opfordrer til selvjustits og mådehold. »Hvis politikerne selv begrænsede sig, ville vi slippe for de groteske historier, man hører nu og da om spørgsmål, der ikke fører nogen vegne hen«, siger Grønnegård: »Der er unægtelig mange spørgsmål i Folketinget, hvor det er ret sikkert, at spørgeren sagtens kunne have fået sine oplysninger på anden måde«.