Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Hård kerne af fartbøller hærger motorvejene

Tidligere kostede det kørekortet at køre over 187 km/t på mototvejene. Nu er grænsen 160 km/t. - Arkivfoto: Jens Dresling
Tidligere kostede det kørekortet at køre over 187 km/t på mototvejene. Nu er grænsen 160 km/t. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Selv om de nye regler på motorvejene generelt har lært danskerne at køre langsommere og pænere, er der en lille hård kerne af fartbøller tilbage, der ikke er blevet klogere. I hundredvis af dem står nu til en betinget frakendelse af kørekortet, viser nye tal fra Rigspolitiet. »Alene under Rigspolitiets særlige kampagner i maj og juni har vi stoppet 210 bilister for at køre så stærkt, at de nu skal op til en ny køreprøve«, oplyser vicepolitiinspektør Asger Kristensen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling til Morgenavisen Jyllands-Posten. 210 kørte over 160 km/t. Den første opgørelse over politiets jagt på fartsyndere de første to måneder med nye regler på motorvejene viser, at 134 er blevet taget for at overskride grænsen på 160 km/t. på strækninger, hvor det i dag er tilladt at køre 130 km/t., mens 76 er blevet taget for at køre over 160 km/t. på strækninger med 110 km/t. som højest tilladte hastighed. Dertil kommer et antal bilister, som Rigspolitiets færdselsbetjente har snuppet ved siden af de særlige kampagner, ligesom der heller ikke er tal for dem, betjentene fra de enkelte politikredse har taget for at køre så stærkt på motorvejene, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet. Chefen for Rigspolitiets Færdselsafdeling, chefpolitiinspektør Mogens Wilbert, forventer, at niveauet vil komme til at ligge nogenlunde konstant på godt 100 fartbøller pr. måned, som vil miste kørekortet. Det betyder i alt 1200-1500 om året. Tidligere kostede 187 km/t kortet Tidligere var det meget få, der mistede kørekortet ved at køre for stærkt på motorvejen, fordi man indtil 30. april i år skulle køre mere end 187 km/t. for at miste førerretten. Og det var der meget få, der gjorde, vurderer Mogens Wilbert. Men fra 1. maj har grænsen været på blot 160 km/t. - både på 110- og 130-strækninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her