FN: Grønlanlandske isbjerge er ren verdensklasse

En af verdens absolut største isbjergproducenter er blevet hædret. FN-organisationen Unesco har besluttet at anerkende Ilulissat Isfjord i Grønland som helt unik natur og optage den på verdensarvlisten. Isfjorden er den nordlige halvkugles største isbræ. Gletsjeren er 3.000 kvadratkilometer, bevæger sig med en hastighed på op mod en meter i timen og producerer 35 kubikkilometer isbjerge om året, en tiendedel af samtlige fra Grønlands indlandsis. Bjergene driver mod mundingen af fjorden, hvor de går på grund og skaber et evigt skiftende drama af form, farve og lyd fra de smeltende, kværnende ismasser. Jubel i hjemmestyret Ansøgningen om optagelse blev udarbejdet med støtte fra Miljøstyrelsen og Kulturministeriet og afleveret i begyndelsen af 2003. Og efter at verdens største miljøorganisation World Conservation Union ved sin besigtigelse havde vendt tommelfingeren kraftigt opad, sagde Unesco altså o.k. på sit møde i Kina. Meddelelsen blev modtaget med jubel af Grønlands Hjemmestyre og Ilulissat Kommune. Begge mener, at Isfjorden nu virkelig er sat på verdenskortet og glæder sig til flere turister, men lover samtidig at passe godt på området, blandt andet med en fredningsplan og overvågning. WWF Verdensnaturfonden er også positiv: »Det er et rigtigt godt løft for naturbevarelsen i Grønland«, siger Anne Marie Bjerg, programmedarbejder i WWF Verdensnaturfonden, der i fjor udgav en nedslående rapport om Grønlands natur. Rovdrift på Grønland Rapporten opremser mange problemer som rovdrift på hvaler, handel med truede dyr, jagt på fugle i yngleperioder og manglende overvågning af bestande, og Grønland slås også med kraftig forurening især med affald i nogle af de naturskønne områder. »Men når der nu efter alt at dømme kommer mange flere turister til Isfjorden, vil andre i Grønland kunne se, at det er en god ting at passe på naturen«, siger Anne Marie Bjerg, der dog også er lidt bekymret for, om kommunen magter at styre antallet af turister, »så man ikke skal stå midt i affaldsdynger og se på isbræen«. Grønland lovede efter WWF-rapporten sidste år at blive bedre til at passe på naturen, mens miljøminister Hans Christian Schmidt (V) afviste at gribe ind, fordi »naturen er Grønlands eget ansvar«. Fredag udsendte ministeren en pressemeddelelse, hvor han lykønskede hjemmestyret og kommunen, men påpegede, at optagelsen også er »et vidnesbyrd om, at Grønlands unikke natur bør bevares for efterfølgende generationer«.