Rygning farligere end hidtil troet

Rygere mister endnu mere levetid som følge af deres usunde vane, end man hidtil har ment. Nu viser en af de hidtil største og mest unikke undersøgelser på området, at en ryger må påregne at leve 10 år kortere end en ikkeryger. Indtil nu har man antaget, at forskellen var 7,5 år. »Man skal gøre sig klart, at de 10 tabte leveår ikke betyder, at man som ryger kun bliver eksempelvis 72 år i stedet for 82 år. Det er et gennemsnitstal, og den skræmmende virkelighed er, at mange rygere lever 25-30 år kortere end ikkerygere«, siger konsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsens center for forebyggelse. Rygestop hjælper Det er typisk lungekræft, rygerlunger, hjertesygdom og blodpropper, der forkorter en rygers liv. Den nye vurdering af risikoen ved rygning er baseret på den britiske undersøgelse Doctor's Study og netop publiceret i det ansete tidsskrift British Medical Journal. Doctor's Study har fulgt 34.500 mandlige britiske læger gennem 50 år, og undersøgelsen giver derfor ifølge Jørgen Falk en enestående mulighed for præcist at klarlægge rygningens risici. »Nu slås det entydigt fast, hvor meget man egentlig mister af sit liv ved at ryge. Men samtidig viser undersøgelsen, at der er meget store gevinster at hente ved at stoppe, og det er jo det glædelige budskab. Selv en 60-årig kan i gennemsnit regne med at vinde tre leveår, hvis han kvitter tobakken«, siger Jørgen Falk. Det meget store materiale har givet forskerne mulighed for temmelig nøjagtigt at sige, hvor meget levetid man kan vinde ved at stoppe med at ryge på et bestemt alderstrin. Eksempelvis vinder en 50-årig 6 år i forhold til sin forventede levealder som ryger, mens en 40-årig, der vælger at blive ikkeryger, kan regne med at få 9 år foræret. Stopper man som 30-årig, kan man regne med at blive stort set lige så gammel som en ikkeryger. Homogen gruppe »Når der er grund til at lægge særlig vægt på Doctor's Study, skyldes det bl.a. det store antal deltagere og den meget lange followuptid på 50 år. Men det er også en stor fordel, at gruppen er så socialt homogen. Derved undgår man nogle af de fejlmuligheder, andre undersøgelser har«, siger Jørgen Falk. Bag undersøgelsen står flere af de fremmeste britiske forskere. Hovedmanden er den 94-årige professor emeritus Richard Doll, som startede undersøgelsen i 1951 og siden er blevet adlet. Jørgen Falk mener, at den løbende undersøgelse af de britiske lægers rygevaner er medvirkende til, at kun 5-6 pct. af britiske læger i dag er rygere. Han anslår, at cirka 15 pct. af danske læger ryger. Totalt ryger i dag 27 pct. af den voksne danske befolkning. Tallet falder med 1 procent om året, og derved er Danmark efterhånden kommet med på den stærke rygestoptrend, der skyller hen over USA og Vesteuropa. Norge og Sverige er blandt de lande, der har indført eller er på vej til at indføre stærke begrænsninger i adgangen til at ryge. Længst på verdensplan er Irland, der siden 29. marts har haft rygeforbud i alle offentlige rum og private arbejdspladser. Danmark hæver fra på torsdag aldersgrænsen for køb af tobak og alkohol i butikkerne til 16 år.