Udenrigsminister Per Stig Møller (K) holdt en række vigtige oplysninger for sig selv, da Folketingets Retsudvalg i efteråret bad om en fyldestgørende redegørelse for sagen om den dødsdømte danskmarokkaner Omar Maarouf, der sidder fængslet i Marokko. For det første skrev ministeriet i sin redegørelse fra 22. september 2003: »Omar Maarouf anmodede ikke om bistand fra udenrigstjenesten i forbindelse med fængslingen«. Den påstand bliver dog afvist af det danske konsulat i Casablanca, der over for Politiken bekræfter, at flere pårørende til Omar Maarouf bad om hjælp efter hans arrestation. »Både før og efter dommen henvendte flere personer fra Omar Maaroufs familie sig til konsulatet«, siger Britt Martinico fra generalkonsulatet. Hvorfor skriver Udenrigsministeriet så, at Omar Maarouf ikke anmodede om bistand i den periode? »Det kan jeg ikke svare på. Vi har sendt de referater, vi skulle, til Udenrigsministeriet«. Politiken ville gerne have spurgt udenrigsminister Per Stig Møller (K), hvorfor Retsudvalget ikke fik de oplysninger. Men hans ministersekretær henviser i stedet til chefen for ministeriets Borgerserviceafdeling, Karen Wermuth. Hun afviser, at Udenrigsministeriet skulle have modtaget oplysningerne fra det danske konsulat: »Sådan som sagen foreligger, har vi ingen oplysninger om, at Omar Maarouf eller hans familiemedlemmer har henvendt sig til konsulatet i perioden op til dommen«. Flere ændringer Nu skal Per Stig Møller forklare sig i et samråd i Retsudvalget. I de bilag, Udenrigsministeriet har fremsendt til udvalget forud for samrådet, har ministeriet dog justeret sin forklaring om, at Maarouf ikke anmodede om bistand. Ministeriet skriver nu, at Maarouf selv ikke anmodede om bistand. Det er ikke den eneste ændring. I september undlod Udenrigsministeriet at orientere Retsudvalget om, at Omar Maaroufs marokkanske forsvarer, Khalil Idrissi, over for ministeriet blandt andet havde påpeget, at Maarouf blev dømt, uden at der blev ført vidner eller beviser. Til Retsudvalget skriver ministeriet nu, at Khalil Idrissi har oplyst om »visse rettergangsfejl«. Hvorfor disse oplysninger først kommer nu, er et af de spørgsmål, Retsudvalgets formand, Anne Baastrup (SF), gerne vil have en forklaring på: »Det sker ikke sjældent, at forskellige ministerier forsøger at skrive sig udenom. Men vi plejer at tage det meget alvorligt, når Folketinget bliver fejlinformeret, og den her situation ser dybt, dybt betænkelig ud«. Politiken skrev 9. juni, at Udenrigsministeriet undlod at videregive Khalil Idrissis oplysninger om, at Omar Maarouf var blevet udsat for torturlignende overgreb, samt at Maarouf ifølge retsbogen oplyste, at han afgav sin tilståelse under »pres og tvang«. Det var dengang ikke muligt at få Per Stig Møllers forklaring på, hvorfor Retsudvalget ikke fik de oplysninger. Nu skriver ministeren imidlertid til Retsudvalget, at oversættelsen af retsbogen var et så stort og kompliceret arbejde, at ministeriet først havde denne oplysning tre uger efter, at udvalget modtog redegørelsen. Men den forklaring er ikke god nok, mener medlem af Retsudvalget Morten Bødskov (S): »Får man så afgørende oplysninger i en sag, hvor der netop har været krav om redegørelse, så eftersender man den slags oplysninger. Ministeren er ikke bare forpligtet til at give en rigtig beskrivelse af sagen, han skal også give en fyldestgørende beskrivelse«.