Udenrigsministeren beskyldes for smøl

Medlemmer af Folketingets Retsudvalg beskylder udenrigsminister Per Stig Møller (K) for smøl i sagen om den dødsdømte danskmarokkaner Omar Maarouf, der sidder fængslet i Marokko. På et åbent samråd i Retsudvalget ville flere medlemmer af udvalget have svar på, hvorfor Udenrigsministeriet først efter ni måneder reagerede på oplysninger om, at Omar Maarouf har afgivet sin tilståelse under »pres og tvang«. Marokkos vurdering Det vidste ministeriet allerede 16. oktober 2003, hvor den marokkanske retsbog lå endeligt oversat til dansk. Men først 10. juni i år, dagen efter at DR viste dokumentaren 'Den dødsdømte dansker', valgte Udenrigsministeriet at sende et brev til Maaroufs marokkanske forsvarer for at få uddybet sagen. Ministeriet har endnu ikke modtaget svar, men Per Stig Møller forklarede, at Danmark hidtil har ladet det være op til Marokko at vurdere, om Maarouf blev presset til at tilstå: »Vi vidste, at Omar Maaroufs forsvarer fremførte det med pres for højesteretsdommeren, som jo altså ikke har ladet det ændre dommen«, sagde ministeren og tilføjede, at »vi kan ikke blande os i det marokkanske retssystem«. Kritik fra oppositionen Det svar er »helt uacceptabelt«, mener flere retsudvalgsmedlemmer: »Uanset hvad man mener om Omar Maarouf, så var Udenrigsministeriet 17. oktober om morgenen forpligtet til at gå i offensiven«, siger Søren Søndergaard, der støttes af udvalgets formand, Anne Baastrup (SF): »Udenrigsministeriet burde med det samme have spurgt Marokko, hvad det var for noget. Men der skulle åbenbart en tv-udsendelse til, før der skete noget«. Søren Søndergaard tilføjer, at det er hans opfattelse, at Udenrigsministeriet »har lavet en vurdering af, at Maarouf jo nok selv har været ude om det, og det rykker på grænserne for, hvad man ser igennem fingrene med«. Morten Bødskov (S) kritiserede på samrådet også Per Stig Møller for ikke at have orienteret om »presset« i forbindelse med, at ministeren i september 2003 orienterede udvalget om Maaroufsagen. Knas med kommunikationen På samrådet kom det frem, at der har været alvorlige brister i kommunikationen mellem det danske konsulat i Casablanca og Udenrigsministeriet: Omar Maarouf ringede til konsulatet, samme dag han blev arresteret, 26. februar 2003. Han fortalte, at han var blevet anholdt, men ikke vidste, hvad han var sigtet for. Han afslog konsulatets tilbud om at skaffe en advokat. Maarouf ville selv finde en advokat og sagde, at han ville ringe tilbage til konsulatet for at oplyse advokatens navn. Men siden hørte konsulatet ikke fra den fængslede Omar Maarouf. Dette telefonopkald blev Udenrigsministeriet ikke informeret om, fastslog Per Stig Møller. »Der er tale om et honorærkonsulat med ulønnede ansatte. Man kan ikke stille samme krav til dem som til vore ambassader«, sagde Per Stig Møller, men tilføjede dog, at han ville »tage til efterretning, at konsulen skulle have trukket i alarmklokkerne«. På trods af Maaroufs henvendelse til konsulatet 26. februar 2003 fastholder Per Stig Møller, at Maarouf ikke påberåbte sig sit danske statsborgerskab, før dødsdommen faldt 11. juli. Hvordan det hænger sammen, vil udvalgsformand Anne Baastrup bede ministeren om at uddybe.