Forsvarer slås for tavshedspligt

Politiet vil tvinge en advokat til at vidne mod en kvinde, han er forsvarer for. Han nægter at udtale sig og er parat til at gå i fængsel for at forsvare sin tavshedspligt. »De kan knibe mig med gloende tænger. Jeg fortæller ikke noget«, siger advokat Niels Fjeldberg, Viborg. Han er klar over, at det kan betyde, at han i sidste ende kommer til at tilbringe seks måneder i en fængselscelle. Det er det yderste magtmiddel, domstolene kan bruge mod et vidne, som ikke vil udtale sig. »Han man sagt A, må man også sige B«, fastslår han. Politiet mener, at han sidder med den afgørende viden, som bestemmer, om hans klient kan tiltales for at have forsøgt at dræbe sine tre børn. Derfor kræver Thisteds politimester, Kåre Skjæveland, at advokaten skal afgive vidneforklaring om to telefonsamtaler med sin klient. Ringede selv til politiet Under samtalerne gik det op for Niels Fjeldberg, at kvinden var i færd med at tage livet af sine børn, i desperation over at hun netop havde mistet forældremyndigheden. Hun havde givet dem sovepiller og var kørt ud i en skov på Mors. Bilen stod med motoren i gang og udstødningsgassen ledt ind i kabinen til de sovende børn. Advokaten ringede straks til politiet og opfordrede til at sætte den helt store eftersøgning i gang. Det var i forvejen blevet alarmeret. Men inden politiet nåede frem, fortrød kvinden og kørte til en rasteplads. Børnene blev i ambulance ført til sygehuset. De slap uskadte. Vold eller drabsforsøg Politiet er interesseret i telefonsamtalerne, fordi de kan bidrage til at klarlægge, hvad der fik kvinden til at opgive sit desperate forehavende. Hvis hun valgte det frivilligt, kan hun ikke straffes for drabsforsøg, men kun for grov vold og for at udsætte børnene for fare. Hvis det omvendt var advokaten, som nærmest tvang hende til at opgive, ved at sige at politiet var i hælene på hende, kan der være grundlag for at rejse tiltale for drabsforsøg. »Vi vil prøve at finde ud af, hvad det er, der får kvinden til at opgive sit forehavende«, siger politimester Kåre Skjæveland. Han kender så godt som nogen retsplejelovens forbud mod, at forsvarere optræder som vidner. Men han henholder sig til, at telefonsamtalerne fandt sted nogle timer før, at Niels Fjeldberg blev beskikket som forsvarer. Og som advokat kan han godt blive pålagt vidnepligt i en straffesag, når det har »afgørende betydning for sagens udfald«. Støtte fra Advokatrådet Men Niels Fjeldberg fastholder, at telefonsamtalerne falder ind under hans tavshedspligt som forsvarer: »Der går altid noget tid, inden politiet rejser en sigtelse og forsvareren officielt kommer ind i billedet. I mange sager er der et forspil, hvor advokaten har kontakt med den pågældende klient, inden politiet finder ud af, hvad der er foregået. Hvis jeg ikke har forsvarerstatus i den periode, bliver jeg nødt til at sige til mine klienter, at de ikke må fortælle mig noget overhovedet, før jeg officielt er blevet beskikket som forsvarer«, siger advokaten. Han bakkes op af Advokatrådet, der er parat med juridisk bistand, hvis Retten i Nykøbing Mors på et retsmøde på mandag pålægger Niels Fjeldberg at vidne. »Tavshedspligten er ikke en ret, men en pligt for advokaten til at tie stille med det, klienten betror ham. Det er en rettighed for klienten, så vedkommende kan være sikker på, at det, man betror til advokaten, ikke kommer videre«, siger Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch.