Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) oversælger sin succes på FN's sundhedsorganisation WHO's europæiske ministerkonference i Budapest. Det mener nogle miljøfolk, bl.a. Greenpeace. Ministeren har ganske vist fået udvidet spektret for kemikalieindsatsen fra legetøj for de 0-3-årige til alle børneprodukter til alle børn. »Men det hjælper ikke, når resten af teksten er blevet udvandet«, siger civilingeniør Jacob Hartmann fra Greenpeace efter at have nærlæst konferenceteksten: Lov blev til opfordring I det danske oplæg til konferencen talte man om »lovgivning«, men det er blevet til, at man »opfordrer«. Og det danske forslag om »forbud« mod de hormonforstyrrende blødgørere, ftalater, og allergifremkaldende duftstoffer er erstattet med henholdsvis »overveje lovgivning« og »evaluere med henblik på at minimere«. »Det er nærmest et tilbageskridt, for EU har jo forbud mod ftalater i legetøj til børn under 3 år«, siger Hartmann, der påpeger, at teksten ikke er bindende og formentlig kun får begrænset indflydelse på EU-love. Miljøministeren påpeger, at man aldrig får 100 procent, hvad man spiller ud med. Han mener, at teksten sender et stærkt signal, også om lovgivning og forbud. »Det var vigtigt at få ftalater nævnt og få udvidet indsatsen til alle produkter og børn i alle aldre«, siger Schmidt. Han mener, at det trods alt bliver lidt mindre vanskeligt at få strammet EU's kemilove, og lover at fortsætte kampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























