Dansk rumteknologi skal forudsige jordskælv

De er svære at forudsige, og ingen ved, præcis hvordan de opstår: Jordskælv indtræffer årligt omkring 500.000 gange på Jorden - indimellem med katastrofale konsekvenser for mennesker i de ramte områder. Men ved hjælp af dansk forskning bliver det i fremtiden måske muligt at forudsige naturkatastrofen. I morgen klokken 7.30 dansk tid opsendes den franske satellit 'Demeter' fra en base i Kasakhstan. Fra en bane 600 kilometer over Jorden vil den forsøge at måle de ændringer af Jordens magnetfelt, der går forud for større jordskælv og vulkanudbrud. Udviklet på DTU Om bord på satellitten er et 'stjernekompas' udviklet af forskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Rumkompasset gør det muligt at manøvrere nøjagtigt, hvilket er en forudsætning for at måle de bittesmå magnetiske udsving. Perspektivet er et internationalt varslingssystem for jordskælv og vulkanudbrud, fortæller John Leif Jørgensen, lektor og opfinder af stjernekompasset. I dag kan man forudsige visse jordskælv, men det er dyrt og bliver kun brugt i tætbeboede og rige lande - eksempelvis Japan. »Men de værste jordskælv og virkelig store katastrofer ser vi i de fattige områder, hvor man ikke har råd til at bygge huse, der kan modstå skælvet eller har et beredskab. For de mennesker vil det her være til stor glæde«, siger John Leif Jørgensen. Videreudvikling af stjernekamera Stjernekompasset er en videreudvikling af det dansk byggede stjernekamera, der var en afgørende faktor for Ørstedsatellittens succes. I modsætning til et kompas på Jorden, der blot skal finde rundt mellem fire verdenshjørner, skal et rumkompas finde vej mellem op og ned, højre og venstre og sin egen rotationsakse. »Her på Jorden har vi tyngdekraften til at vise, hvad der er op og ned. Det har man ikke ude i rummet. Derfor er det uhyre svært at navigere i rummet. Tidligere har man styret efter for eksempel Solen. Men hvis man vil måle noget helt præcist på Jorden - for eksempel på Rådhuspladsen - mens den flyver forbi med 8 kilometer i sekundet, skal man være i stand til meget hurtigt og præcist at ændre retning, og derfor behøver man et utrolig nøjagtigt kompas«, siger John Leif Jørgensen. Og det er lige, hvad stjernekompasset er. Faktisk er det verdens mest præcise. »Det er 100 gange mere nøjagtigt end noget her på Jorden. Faktisk er der ikke noget, der kan måle sig med det«, siger John Leif Jørgensen, der har udviklet kompasset sammen med ti andre forskere, som kan kalde sig de bedste på feltet i verden. »Når franskmændene køber sådan et stjernekompas i Danmark, er det ikke, fordi de ikke gerne vil lave det selv, men fordi vi er gode til det«, siger han. Navigerer efter stjerner Navnet stjernekompas skyldes, at det navigerer efter himlens stjernebilleder. »Kompasset tager billeder af stjernerne og matcher det med et katalog af stjernebilleder, som kan fortælle, præcis hvor det befinder sig. Vi har en lille computer på rumskibet, der sammenligner stjernebillederne. Her har vi plottet de 14.000 kraftigste stjerner ind«, forklarer John Leif Jørgensen. Stjernekompasset er også en lille eksportsucces for Danmark. Faktisk bliver kompasset allerede brugt på 12 satellitter, men er løbende blevet forbedret, og det kompas, der bliver sendt op i morgen, er det hidtil mest nøjagtige. Endnu ved ingen, hvor effektivt et varslingssystem man kan udvikle ved at måle udsvingene i Jordens magnetfelt. Der går mindst et år, før man ved, om metoden kan bruges, og yderligere op til tre år, før man kan lave et varslingssystem. Foreløbig gælder det opsendelsen i morgen. »Det giver en kildren i maven. Fra den står rygende på toppen af raketten, til den er oppe i rummet, går der 12 minutter. Selv om man har lavet grundige forberedelser, så er det - bang! - slut, hvis det fejler. Men det er ude af vores hænder, nu må vi bare håbe, lortet virker«, siger John Leif Jørgensen.