Vi vil tørvejr her til lands ...

I dag er det nationaldag i fyrstendømmet Luxembourg. Men det er ikke primært derfor, der tændes bål ved kyst og sø over hele Danmark i aften. Mere historisk relevant er det at nævne, at det er aftenen før helgendagen for Johannes Døberen, som i nordisk folkemund er blevet til Hans - og døbt bliver vi sandelig i stride strømme af nedbør næsten hvert evige eneste år, mens vi kæmper for at holde ild i sankthansblusset. Hvad har vejret gang i? Hvad har vejret gang i? Er det af lave? Spørger man meteorologerne, siger de, at man skam ikke kan udlede en klimaforandring af få års vejrlig. Men så må Politiken jo selv i gang med beviserne for midsommerens vanartede udvikling. Og de er kontante: I de sidste elleve år har der været to ret sommerlige sankthansaftener (1996 og 1998), syv mere eller mindre våde og et par tålelige. Afhængig af hvor man opholdt sig i landet, naturligvis. Her er dokumentationen: I 1993 sagde vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut, at der sankthansaftensdag ville komme sol og senere (om aftenen) byger - dagen blev rent faktisk kølig med stedvise byger. Året efter var udsigten det modsatte: Byger først og så sol - det endte med en kølig, blæsende dag med en del sol. 1995 var året, hvor forudsigelsen gik på enkelte byger, men ellers tørt - og sådan gik det. 1996 var der lagt i kakkelovnen til »tørt med nogen sol« - det blev det også, men køligt. Sol, byger og torden i ét Så kom der et år, hvor vi blev lovet/truet med torden med byger - dagen endte med sol, byger, torden i ét. 1998: udsigten var »letskyet til skyet med nogen sol« - og det blev det også. I 1999 var der basis håb om sol med enkelte byger - dagen og aftenen blev kølig med stedvise byger. År 2000 hed spådommen »en del byger og kun lidt sol«, og sådan endte det også - tilføjet noget torden. Året efter lovede DMI tørt og solrigt mod vest, byger mod øst. Og det blev mest tørt og blæsende. I 2002 år var scenen sat til skyet vejr med stedvis lidt regn, og det blev en kølig, blæsende dag med regn og byger mange steder. Sidste år var bunden nået med udbredt regn - både i vejrudsigten og virkeligheden. Og ved redaktionens lukning havde DMI denne forudsigelse for i aften: »Mest skyet og efterhånden en del regn fra sydvest. Jævn til hård vind fra sydøst og øst« Brug for at følge en længere periode Stig Rosenørn er afdelingsmeteorolog på DMI, og han er stadig hårdnakket fastholder af, at man stort set intet generelt kan udlede af Politikens undersøgelse. »Man skal se det over en 30 års periode for at få et billede af, hvad der egentlig foregår. Personligt kan jeg godt følge, at der har været en tendens til en dårlig sankthans - men det er en tilfældighed, at juni har været ret dårlig gennemsnitligt de sidste 10 -15 år. Bortset fra 1992, hvor den var meget varm«, fastslår Stig Rosenørn, der endda fremturer med, at somrene generelt er blevet varmere. Ifølge Stig Rosenørn havde meteorologer for 30 - 40 år siden en tommelfingerregel om, at i et årti var der halvanden god sommer her til lands og 3 - 4 fire dårlige - men faktisk er udviklingen blevet mere gunstig for dem, der elsker sol. »De sidste femten år har tendensen været 3 - 4 kanonsomre og halvanden dårlige på et årti«. Nu har regeringen flyttet sommerferien en uge frem for at give børnene mere varme. Har de forregnet sig? »Ja ja, det tror jeg. Den beslutning har de baseret på de sidste 10 - 15 års junivejr på den forudsætning, at det fortsætter. Sandsynligheden for, at det kommer til at passe, er næppe mere end fifty-fifty. Men politikere har det jo med at løbe efter den vind, der blæser«, siger afdelingsmeteorolog Stig Rosenørn vittigt.