Broderparten af kommunalreformens op mod 100 lovforslag vil blive født som regulært lovsjusk. De mange lovforslag kan ikke leve op til Folketingets krav om troværdige økonomiske skøn, og derfor lever de ikke op til de strenge bestemmelser om ordentlig kvalitet i lovgivningen. Det mener kommunalordfører Ole Stavad (S), der vil inddrage Folketingets ledelse, præsidiet, for at forhindre en gigantisk bunke lovsjusk i næste folketingssamling. »Det, de lægger op til, er i fuldstændig modstrid med de regler for lovkvalitet, som Folketinget har vedtaget som en grundlov for tingets arbejde«, siger Ole Stavad. Finansiering udskudt Han henviser til, at regeringen vil fremsætte lovforslagene om ny fordeling af opgaverne allerede dette efterår, mens finansieringen af reformen er udskudt et år til folketingsåret 2005/2006. Af et forhandlingsnotat fra Indenrigsministeriet fra i torsdags fremgår det, at finansieringen af reformen ikke er underlagt »samme tidspres« og derfor først bliver fremsat året efter. Men på den måde har lovgiverne ingen kinamands chance for at bedømme de enkelte loves konsekvenser, mener Ole Stavad, der i forgårs begrundede det socialdemokratiske farvel til forhandlingerne med de manglende økonomiske konsekvensberegninger. Konsekvens-kørsel »Normalt får man altid en kørsel over konsekvenserne kommune for kommune, som beskriver den økonomiske virkning af et lovforslag og typisk indeholder oplysninger om ekstra udgifter, og hvor meget økonomi de får til at løse det. Når vi er oppe i en økonomisk størrelsesorden af denne karakter, så er det ganske enkelt hasard, hvis vi ikke får de beregninger«, siger Ole Stavad. Han gør samtidig opmærksom på, at regeringen med udskydelsen af finansieringsdelen får skudt sagen om på den anden side af næste folketingsvalg og på den måde slipper for alskens beskyldninger om brud på skattestoppet og de økonomiske fremskrivninger. I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fastslås det, at et lovforslags bemærkninger skal indeholde »et skøn over de økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner« for de kommende finansår. Og den formulering er ikke til at misforstå, mener retsordfører Birthe Rønn Hornbech (V), der advarer mod at fremsætte lovforslag uden de fornødne beregninger. »Det har den siddende regering hidtil lagt meget vægt på, så det forventer jeg også vil komme med i lovforslagene«, siger hun. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser ingen problemer med lovkvaliteten. Han siger, at det ikke kan lade sig gøre at udarbejde realistiske beregninger, før reformen er på plads. Mange ubekendte »Vi taler om at flytte rundt på nogle opgaver ud til nogle kommuner, som ikke eksisterer. Det skal ske på baggrund af et udligningssystem, som vi ikke har udtænkt endnu. Hvordan nogen skulle kunne regne et slutresultat ud af det, det ved jeg ikke«, siger Lars Løkke Rasmussen. Folketingets formand, Christian Mejdahl, vil ikke kommentere den socialdemokratiske kritik, før der findes et regulært lovforslag og en formel kritik. »Jeg vil ikke forholde mig til det nu, men det er klart, at lovkvaliteten skal være i orden. Det vil jeg selvfølgelig forsøge at stå vagt om, når det kommer så langt«, siger Christian Mejdahl.