Analyse: EU-afstemning kan blive det sidste valg om EU

»Det er et nyt Europa«. Ordene kom fra Tony Blair, da EU's topledere fredag aften havde vedtaget en forfatning, som den britiske premierminister til næste år skal overbevise sine vælgere om at stemme ja til. »Man kan se forskellen med de nye lande, der kommer ind i unionen og sidder med ved bordet. De er vore allierede«, sagde Blair. Han har ret i, at lederne fra Frankrig og Tyskland under de seneste dages historiske topmøde måtte konstatere, at de ikke længere kan styre samarbejdet uhindret. For eksempel fik tyskerne og franskmændene ikke deres mand placeret som formand for EU-kommissionen, og beslutningen om Romano Prodis efterfølger svæver nu i det uvisse. Det skyldes i høj grad, at der pludselig var mange flere landes ledere, der kunne danne alliancer for at blokere Frankrigs præsident, Jacques Chirac, der ellers er vant til at få sin vilje. Nu deles regeringerne af nye brudflader, der ofte følger landenes vidt forskellige holdninger til USA og krigen i Irak. Den udvikling er mildest talt interessant. Men Tony Blair har også en helt anden grund til at holde taler om et nyt og mere 'britisk' Europa. Demokratisk test I de kommende måneder vil interessen i stigende grad samle sig om forfatningens ultimative demokratiske test, når millioner af notorisk EU-skeptiske briter skal til folkeafstemning i løbet af næste år. I Danmark går statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i august i gang med at overtale især SF til at slutte sig til et nyt nationalt kompromis af japartier for at gøde jorden for en dansk folkeafstemning. I så fald advarer EU-skeptikere som JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde om, at det kan blive »sidste gang«, danskerne bliver spurgt til råds om en traktatændring. Sandt er det, at forfatningen åbner helt nye muligheder for at justere samarbejdet uden mellemstatslige regeringsforhandlinger og folkeafstemninger. Det har statsministeren ikke lagt skjul på, men netop fremhævet som et fremskridt. Fogh vil formentlig vente på briterne Fogh vil formentlig afvente det britiske resultat for at se, om det bliver nødvendigt at spørge danskerne. Hvis briterne eller andre stemmer nej til den europæiske 'grundlov', kan den ikke træde i kraft. I så fald vil Frankrig og Tyskland formentlig føre an i arbejdet på en ny aftale, der juridisk splitter unionen op i dem, der vil gå videre, og dem, der stiller sig på sidelinjen. Tony Blair spiller højt spil og siger direkte, at et nej kan betyde vejen ud af EU for Storbritannien. Der kan komme et sted mellem syv og tolv folkeafstemninger om forfatningen i forskellige medlemslande, men alle frygter især den britiske. »Den største udfordring nu er at få forfatningen godkendt i Storbritannien. Hvis det lykkes, tror jeg nok, at det skal gå i Danmark og andre lande«, siger John Palmer, politisk direktør for Bruxelles-tænketanken EPC. Allerede lørdag udnævnte en britisk tabloidavis Tony Blair til »forræder«, og den konservative avis Daily Telegraph betegnede hans accept af forfatningen som »den største bommert i hele hans regeringstid«. Nogle mener, at slaget er tabt på forhånd - og at vedtagelsen af forfatningen derfor ikke er historisk, men ligegyldig. Andre siger, at den demokratiske test af hele unionens grundlag kommer på det rigtige tidspunkt.