Asylansøgere har ikke råd til at blive erklæret syge

Asylcenter på Amager. - Arkivfoto: Toke Hage
Asylcenter på Amager. - Arkivfoto: Toke Hage
Lyt til artiklen

Syge asylansøgere skal selv betale den lægeerklæring, myndighederne skal bruge for at fastslå, om de er syge nok til at få opholdstilladelse, men det har mange slet ikke råd til. En lægeerklæring, der er beregnet til at søge humanitært ophold, koster ifølge Dansk Røde Kors et sted mellem 1000 og 3000 kroner. En enlig asylansøger får typisk en grundydelse på 285 kroner om ugen. Det skal blandt andet dække udgifter til mad, tøj og hygiejneprodukter. R: Lægeerklæringer skal være gratis De Radikales udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, vil have gjort lægeerklæringerne gratis. »Det er helt groteskt. Forudsætningen for at træffe den rigtige beslutning i en sag om humanitær opholdstilladelse er, at myndighederne har så fyldestgørende oplysninger som overhovedet muligt om den enkelte asylansøger. Af samme grund er det vanvittigt, at asylansøgerne selv skal betale for lægeerklæringerne«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Låner af venner og familie Nogle asylansøgere kan overtale en læge til at arbejde gratis, andre må låne sig til pengene eller helt undvære lægeerklæringen. »Asylansøgerne låner af venner, familie og hvem de ellers kan få fat i. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan de få en kopi af deres lægejournal fra Røde Kors, som de kan sende til myndighederne. Men det stiller deres sag meget dårligere, fordi journalen ikke er udarbejdet til formålet«, siger Klaus Høm fra Røde Kors' asylafdeling. Bruger kopi af lægejournal Hvis asylansøgeren ikke har råd til at få lavet en lægeattest, vil Integrationsministeriet typisk bruge en kopi af personens lægejournal som grundlag for at afgøre sagen. Ifølge Ib Rasmussen, der er læge på Asylcenter Avnstrup, er der stor forskel på de to dokumenter. »En journalkopi er et udmærket arbejdsdokument, men den er altså ikke et retsligt dokument. Ministeriets jurister skal uddrage af journalen, hvilke sygdomme asylansøgeren har, og hvilke behandlinger vedkommende får. Det kan selv jeg, som erfaren læge, have svært ved, og det vil en jurist have endnu sværere ved«, siger Ib Rasmussen. Haarder: Asylansøgerens eget valg Dansk Røde Kors gjorde allerede i sommeren 2003 integrationsminister Bertel Haarder (V) opmærksom på problemet. »Det er frivilligt for en ansøger at anvende blanketten, og den skal alene ses som en hjælp, hvis ansøgeren synes, at andet materiale - eksempelvis en kopi af en journaludskrift - ikke belyser den pågældendes helbredstilstand«, svarede Bertel Haarder i et brev.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her