Alle lande ser EU-forfatning som en national sejr

»Vi fik, hvad vi kom efter«. Omtrent sådan lyder det overalt i Europa i disse dage, hvor stats- og regeringsledere fra de 25 EU-lande forsøger at overbevise deres befolkninger om fortræffelighederne ved den forfatning, de netop har vedtaget. Flere steder skal forfatningen sælges før en folkeafstemning, og det kan blive svært for de politiske ledere, hvis de glemmer at tage de nationale briller på. Så både den britiske premierminister, Tony Blair, og Frankrigs præsident, Jacques Chirac, forsøger at udlægge den historiske europæiske aftale som en national sejr. »Tony Blair siger, at briterne fik deres vetoer på en række områder, men omvendt siger Chirac, at Frankrig nu har fået mulighed for at gå i udbrud sammen med Tyskland«, siger Lykke Friis, europapolitisk chef i Dansk Industri. Den britiske premierminister håber, at han kan lukke munden på de hjemlige kritikere, der fører kampagne under mottoet 'We want our country back' - 'Vi vil have vort land tilbage' - ved at slå på, at han har vundet kampen for at beholde de nationale vetoer på bl.a. skatteområdet og udenrigspolitik. Kritik af Blair Til gengæld bliver Blair af sine proeuropæiske landsmænd kritiseret for at have opgivet Europa, også selv om det skulle ende med et ja ved en britisk folkeafstemning. For at få vetoerne i hus er han nødt til at gå med til, at forfatningen på en lang række nye områder tillader, at enkelte medlemslande kan gå sammen og »forstærke samarbejdet«, uden at alle 25 er med. Den del af aftalen forsøger den franske præsident, Chirac, nu at gyde de hjemlige vande med, selv om det endnu ikke er besluttet, om Frankrig overhovedet skal til folkeafstemning. »Vi har nu et maskineri, som tillader nogle lande at gå videre uden at blive blokeret af dem, der har brug for mere tid«, sagde Jacques Chirac med slet skjult henvendelse til briterne. To hastigheder Ligesom deres tyske allierede tror franskmændene på, at nye muligheder for »forstærket samarbejde« kan give et EU i to hastigheder. De to lande har allerede luftet ideen om at gøre det på selskabsbeskatning. I forvejen kender man udbrydermodellen fra euro- og Schengensamarbejdet, men ifølge EU-eksperten John Palmer fra European Policy Center åbner forfatningen op for lignende samarbejder på det retlige, det sociale og det økonomiske område. »En gruppe af kernelande kan gå videre og vedtage deres egne beslutninger med kvalificeret flertal, så længe det ikke underminerer det samlede EU, herunder specielt det indre marked«, siger John Palmer. Forstærket samarbejde på miljøområdet Lykke Friis tror kun, at et »forstærket samarbejde« kan blive relevant for Danmark på miljøområdet, men ellers mener hun, at bestemmelserne mest af alt kan bruges til at give »kæden noget smørelse«. »Selv om man tidligere har haft mulighed for et forstærket samarbejde har man aldrig brugt de her paragraffer. Men nu da man har lavet nogle flere, kan nogle lande bruge dem til at sige, vi går videre, hvis I andre ikke vil være med. Og det kan nok få nogle til at tænke sig om en ekstra gang«, siger hun.