Smalhans i kommunerne

Det var ikke kun manglende nattesøvn, som lagde en dæmper på jublen hos forhandlerne fra Kommunernes Landsforening, da de ved middagstid sluttede maratonforhandlingerne om næste års økonomi. »Tilfreds og tilfreds ...«, sagde borgmester Ejgil W. Rasmussen (V) på forsigtigt jysk, da han skulle bedømme resultatet på 450 millioner kroner ekstra til kommunerne i 2005. KL: Bedre end ingenting »Der bliver ikke plads til noget særligt, men det er da bedre end ingenting. Selv om det er småt og vi skal hente hovedparten af eventuelle forbedringer ved at hente penge på andre områder eller effektivisere«, sagde han. Amterne fik fredag en god milliard ekstra til budgetterne næste år, og kommunerne havde sat næsen op efter noget tilsvarende. Altså en deling af de to milliarder, som i alt var sat på højkant i de kommunale forhandlinger, når regeringen vil holde væksten nede på en halv procent til næste år. »Når vi har godkendt aftalen alligevel, skyldes det, at vi har fået en række garantier for, at stiger udgifterne mere end forventet for eksempel på overførselsområdet - og det er jo en af de meget dyre områder i kommunerne - kan vi vende tilbage for genforhandle. Det er selvfølgelig også penge værd«, siger KL-formanden. Balancetilskud til kommunerne Finansminister Thor Pedersen (V) hæfter sig også ved garantierne, ligesom han peger på, at kommunerne har fået et såkaldt balancetilskud på over fem milliarder kroner. Penge, som tager udgangspunkt i forbruget i de senere år og dermed lægger en mere realistisk bund, før de ekstra 450 millioner kroner hældes oven på. »Alt i alt kan man sige, at der er langt flere penge til borgerservice. De ekstra 450 millioner skal netop lægges oven i fem milliarder, så hverken kommuner eller borgere har noget at frygte«, siger finansministeren. På anlægssiden er det ikke mindst folkeskolerne, som skal udbygges og renoveres, og totalt set har kommunerne fået lov at anlægge for 9,6 milliarder kroner, og til det brug er der også afsat gode lånemuligheder. Alene på folkeskoleområdet en låneportion på 800 millioner kroner. Med udsigten til en kommunalreform har regeringen allerede forsøgt at styre eventuel hamstring, hvor kommunerne fyrer kassebeholdningen af, inden pengene forsvinder i en stor kasse i forbindelse med en sammenlægning. Kontrollen forsætter, så kommunerne skal indberette ekstrabevillinger, men her har regeringen i den nye aftale tilladt lidt mere luft i de kommunale beslutninger, så politikerne kan lægge ekstra 200 kroner pr. borger oven i et byggeri - ud over den tilladte million - før det kræver velsignelse i Indenrigsministeriet. »Det giver en anelse mere frihed for kommunerne, og det hilser vi med tilfredshed«, siger Ejgil W. Rasmussen. Regeringen overvåger penge til drift Til gengæld strammer regeringen grebet, når det gælder overvågningen af kommunernes forbrug af penge på driften. Det sker ikke mindst i lyset af, at kommunale regnskaber i de seneste år har vist massivt merforbrug i forhold til budgetterne. »Det er helt uholdbart, at vi først kender kommunernes forbrug fra det foregående år - ja, overforbrug har det jo været - i slutningen af maj, når vi sidder og forhandler«, siger Thor Pedersen som baggrund for, at kommunerne og regeringen i den ny aftale giver hinanden håndslag på, at økonomien skal overvåges meget tættere end hidtil. Således skal kommunerne allerede efter sommerferien indsende foreløbige regnskabstal for det indeværende år til ministeriet. »Det er sådan ikke for at kigge nogen over skulderen, men vi har bare en fælles interesse i at have så gode tal så hurtigt som muligt, hvis aftalen skal holdes«, siger Thor Pedersen. Regeringen mangler en aftale med Købehavns og Frederiksberg, som sammen med staten dele den sidste halve milliard, der er tilbage af den samlede pulje på to.