Spænding om flere kandidater til parlamentet

Poul Nyrup Rasmussen (S) er sikker. Det samme synes Henrik Dam Kristensen at være, mens det er usikkert, hvem der bliver de resterende tre socialdemokrater i Europaparlamentet. Først i aften kendes navnene på de 14, der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet, men flere synes dog på forhånd sikre: De sikre Hos de konservative er der ikke meget tvivl om, at EU-ordføreren Gitte Seeberg afløser Christian Rovsing, mens den enlige radikale plads i parlamentet vil blive taget af Anders Samuelsen, som afløser Lone Dybkjær, der ikke genopstillede. Hos JuniBevægelsen er der ikke tvivl om, at Jens-Peter Bonde, der har siddet i Parlamentet siden 1979, kan se frem til fem år mere, mens Ole Krarup, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, er favorit til genvalg, selv om Folkebevægelsens liste også tæller folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Auken eller Frahm Til gengæld er der lagt op til spændende opgør i et par af fløjpartierne. Hos SF tyder meget på, at Margrete Auken skubber den nuværende europaparlamentariker Pernille Frahm væk. Frahm endte længere nede på opstillingslisten efter spidskandidat Auken. »Det ser ud til, at det er Margretes sejr. Det er naturligvis ked af, og lige nu føler jeg da, at jeg har spildt fem års arbejde«, sagde Frahm slukøret til Politiken i aftes. Dahlerup eller Camre Også i Dansk Folkeparti er der lagt op til duel. Mogens Camre og Ulla Dahlerup skal kæmpe om partiets eneste mandat. De to ankom næsten samtidig til festlokalet på Christiansborg i aftes, hilste hjerteligt på hinanden, men efterlod ingen tvivl om, at deres politiske arbejde i praksis vil være som nat og dag. Dahlerup har blandt andet lagt op til aktioner i parlamentet, hvilket Camre over for Politiken i aftes betegnede som 'latterligt'. Venstre med minus to Venstre har mistet to af sine fem mandater, men formentlig sikrer spidskandidat Karin Riis-Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk sig en ny periode. Men muligheden tilbagestår, at den unge Ellen Trane Nørby kan nappe den tredje plads. Lav stemmedeltagelse Under halvdelen af danskerne lagde vejen forbi et valglokale og med en stemmeprocent på 47,9 blev der sat bundrekord for valgdeltagelse i Danmark. Det kom især til at gå udover EU-skeptikerne. Både JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU gik tilbage ved valget, mens Dansk Folkeparti fik en lille fremgang, der slet ikke står mål med den gennemslagskraft, som partiet har indenrigspolitisk. Politikernes egen skyld Lektor i politisk kommunikation ved RUC, Rasmus Jønsson, mener, at politikerne selv er skyld i den lave stemmedeltagelse. Han mener, at valgkampen var 'kønsløs' og uden bid, og at det i stor stil fik vælgerne til at droppe at stemme. »Partierne har ikke prioriteret valgkampen hverken økonomisk eller indholdsmæssigt og derfor fik politikerne aldrig kontakt med vælgerne«, siger Rasmus Jønsson til Ritzau. Jønsson mener, at især Socialdemokraterne har lukreret på, at valgkampen var tandløs.