Frontalangreb fra professorer får minister til at overveje ændringer

Videnskabsminister Helge Sander (V) er parat til at tage livtag med det ofte udskældte taxametersystem på universiteterne. 'Det kan gøres bedre' Det sker, efter at fem professorer indrømmede i Politiken onsdag, at de har været med til at slække de faglige krav på universiteterne, fordi bevillingerne - det såkaldte taxameter - kun udløses, hvis de studerende består. »Jeg sidder selv med en fornemmelse af, at det kan gøres bedre. Der er dog ikke kommet nogen bud på et bedre system end taxameteret, og OECD roser det også. Derfor skal vi ikke kaste hele systemet i grams, men se på, hvordan man kan supplere med kvalitetskriterier og forbedre udviklingskontrakterne«, siger Helge Sander. Rektorer og studerende afviser Også Dansk Industri og Magisterforeningen er med på at ændre systemet. Derimod er hverken universitetsrektorerne eller de studerende enige med de fem professorer i, at taxametersystemet får universiteterne til at opføre sig som 'pølsefabrikker', der sender flest mulige kandidater ud uden tanke for, hvad for eksempel humanister skal bruges til. »Taxametersystemet er grundlæggende det mindst ringe system. Problemet er, at selve taksterne er for lave. Vi ligger enormt lavt i forhold til andre uddannelser. En tarmrenser udløser et dobbelt så stort taxameter som en jurist, og niveauet er meget lavere, end dem vi gerne vil sammenligne os med internationalt«, siger formanden for Rektorkollegiet, Linda Nielsen, rektor på Københavns Universitet. 'Vi gør det godt for pengene' Linda Nielsen afviser, at de lave bevillinger har fået universiteterne til at slække på kravene. Og henviser til, at både kvalitetsudviklingsprogrammer, faglig stolthed og censorkorpset sørger for, at holde fanen højt. »Når vi har fået den udfordring at uddanne så mange som muligt, så nytter det ikke at klandre os for det. Vi gør det godt for pengene. Det er klart, at vi kunne gøre det endnu bedre med flere penge, men der er ikke tale om, at vi sender discountkandidater på gaden«, siger hun. 'Ingen tør indrømme det' Ifølge de fem professorer er det dog et af problemerne, at ingen forskere tør indrømme, at der bliver slækket på kravene. »Den virkelige bivirkning er, at ingen tør sige, hvor galt det går, på grund af faglig stolthed«, siger Peter Harder, professor på engelsk på Københavns Universitet og en af de fem professorer, der i onsdagsavisen tog bladet fra munden. Han indrømmede selv, at han som studieleder på engelsk skar ned på timer og krav til eksamen. »Mange elever har større problemer med skriftligt arbejde i dag, så vi gjorde meget ud af opgaveretning og feedback. Men det har vi simpelthen ikke råd til mere. Så der sker det paradoks, at vi oplever, at de studerende har mere brug for undervisning end tidligere, men vi er nødt til at give dem mindre. Det gælder generelt, at elever, som har særlige problemer, skal have mere undervisning, de kan ikke rummes i ren taxameterbetaling«, siger Peter Harder. DSF: Et fair krav De studerende mener til gengæld, at de fem professorer sammenligner med dengang, de selv var studerende og universitetet var forbeholdt de udvalgte få. »Taxameteret er godt til at styre, at vi ikke bruger for lang tid på uddannelserne, og det er et fair krav at stille. Jeg mener ikke, at det er en pølsefabrik. De fem års studier giver mulighed for fordybelse og at specialisere sig«, siger Tom Richter, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd. Dansk Industri ønsker på linje med videnskabsministeren at beholde taxametersystemet og så supplere det med kvalitetskrav - blandt andet at sikre, at kandidaterne kan bruges. Dansk Magisterforening vil derimod skrotte systemet. »Det er jo bare ansvarlig ledelse at sænke kravene ud fra den markedstænkning, som taxameteret er. Vi har ikke hørt, at der er sket en svækkelse af kvaliteten - takket være den ekstraindsats, underviserne gør - men vi forventer, det vil ske. Det her er bare starten. De nye bestyrelser vil kigge mere nøgternt på, at hvis staten ikke vil betale for det, vi leverer, så må vi levere det, vi får penge til«, siger formanden for universitetslærerafdelingen i Magisterforeningen, Leif Søndergaard.