Kritik af isolation i Christianiasag

Lyt til artiklen

De 48 mænd og kvinder, der fortsat er varetægtsfængslet i Christianiasagen, er nu alle ude af isolation. Mange af de fængslede og formodede hashhandlere samt deres vagtfolk har siddet i isolationsfængsel i næsten tre måneder - lovens højeste grænse. Men de burde have været ude af isolation langt tidligere, mener de fængsledes forsvarere, en torturekspert og Amnesty International. »Det er meget få mennesker, der kan stå en tremåneders isolation igennem. Mange ligger og sover hele dagen. Det bliver mere og mere ligegyldigt, hvad de foretager sig. Når jeg taler med folk, der har siddet isoleret længe, har de svært ved at fokusere«, siger en af forsvarerne i Christianiasagen, Bjørn Elmquist. Føles som længe Som isolationsfængslet er man alene i kontakt med fængselspersonalet. De isolerede har ret til en times ugentlig politiovervåget besøg udefra - det er kun deres forsvarer, de kan få lov til at tale med uden at blive overvåget. Som indsat i isolation har man ret til en times gårdtur om dagen, resten af tiden tilbringes i cellerne. »Derfor føles tre måneder også som meget længere tid«, siger Elmquist, mens professor Bent Sørensen fra Center for Rehabilitering af Torturofre mener, at lang tids isolation er den bedste måde at ødelægge mennesker på. »Det, vi lever af, er det, der kommer ind i vores hjerne. Reducerer man det input, bliver man meget hurtigt påvirket af det«, siger Bent Sørensen, der har været med til at skrive flere skarpe rapporter om Danmarks brug af isolationsfængsling Mange af dem, som har været isoleret i Christianiasagen, er unge mennesker. Især de såkaldte vagtfolk, som er dem, der har advaret pusherne, når politiet dukkede op. Og det bekymrer Amnesty International. Grænsen varierer »Det er en ung alder at sidde så længe alene. Det er meget individuelt, hvad det gør ved mennesker at sidde isoleret. Nogle kan tåle at sidde lang tid i isolation, uden at det betyder det store for dem. Andre bryder ned, fordi de ikke kan kommunikere med andre mennesker«, siger informationschef Stig Nielsen fra Amnesty International. Dommerne i Københavns Byret blev sent i aftes færdige med at tage stilling til, hvorvidt de 48 sigtede skulle have deres varetægtsfængsling forlænget. Alle fik forlænget deres fængsling med 3 uger - frem til 1. juli. De fængslede er nu spredt over hele landet for ikke at kunne tale med hinanden. Og den løsning, mener Amnesty International, burde anklagemyndigheden have valgt for lang tid siden. Politiet: Nødvendigt »Det havde været på sin plads at sprede dem ud over landets fængsler noget før - sådan som de rent faktisk bliver nu. På den måde undgår de fængslede at sidde i isolation, men de kan samtidig ikke tale sammen«, siger Stig Nielsen. Men leder af narkoafdelingen ved Københavns Politi, kriminalinspektør, Ole Wagner, mener, at det netop i denne sag har været nødvendigt at holde de sigtede i isolation til lovens maksimum. »Det, man typisk ser i narkosager med mange involverede, er, at de indbyrdes finder en syndebuk, som tager hele skraldet. Det vil vi ikke have sker i denne sag. Derfor har det været vigtigt for os, at de ikke har kunnet kommunikere indbyrdes«, siger Ole Wagner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her