Elever farer vild på internettet

Danske skoleelever er ofte på herrens mark, når internettet bruges i undervisningen. Mens samfundet bruger millioner på nye computere med netadgang til skolerne, bliver elevernes timer på nettet spildt på ufokuserede og resultatløse udflugter. Forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, har i en periode fulgt undervisningen på seks danske skoler. Konklusionen er, at brugen af internettet alt for ofte slår fejl: »Eleverne søger på må og få, uden egentlig retning og kriterier for, hvad de skal lede efter. Resultatet er enorm spildtid. De formår ikke at løse de opgaver, læreren stiller, og de får ikke det optimale ud af undervisningen. En proces, der kunne være blevet meget mere visionær, bliver i stedet perspektivløs«, fortæller lektor og ph.d. ved DPU Niels Kryger. Bog udkommer mandag Han er en af forskerne bag bogen Skolen på nettet , som udkommer mandag. Her kan man læse om hjælpeløse elever, der spilder timer på diverse søgemaskiner og ender med at finde ubrugelig information på usaglige hjemmesider. Og det er ikke tilfældigt: Internettet kan nemlig være en alt for stor mundfuld for en skoleelev. »Der har udviklet sig en romantisk forestilling om, at hvis vi bare slipper skoleelever løs foran computerskærmen, så skal de nok selv finde den viden, de har brug for. Men det er en illusion. Det er da muligt, at mange børn kan finde hurtigt rundt på nettet. Men de skulle også gerne være i stand til at bearbejde de mange informationer, de møder. Og det kan børn ikke bare af sig selv«, siger Niels Kryger. Mere kildekritik Den opfattelse deler han med projektleder for Ballerup Kommunes pædagogiske it-projekter, Hugin Johansen. Han efterlyser en aktiv holdning fra lærerens side til elevens brug af nettet: »Læreren skal diskutere med eleven, hvad man vil finde og hvad, der kan bruges. Man kan foreslå bestemte hjemmesider eller databaser, hvor informationen har en vis validitet. Og så skal vi have den gode, gammeldags kildekritik tilbage. Eleverne skal lære at forholde sig til de informationer, de finder«, siger Hugin Johansen. Senest har Folketinget afsat 370 millioner kroner til indkøb af nye computere frem til år 2007. Men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at bruge pengene på, mener Hugin Johansen. »Man bruger 370 millioner kroner på at købe hardware, men man bruger næsten ingen penge på at putte pædagogisk indhold i det. Vi mangler altså ikke længere først og fremmest computere nu mangler vi i højere grad redskaber til at kunne integrere nettet i undervisningen«, siger Hugin Johansen. Lærerformand erkender problemet I Danmarks Lærerforening erkender formand for pædagogisk udvalg Ole Holdgaard, at der er for meget fokus på hardware: »Succeskriteriet har været, hvor mange maskiner, man har haft på skolen. Man har forsømt at diskutere, hvordan elever skal bruge nettet og lære at være kritiske«. Kræver efteruddannelse Holdgaard kræver efteruddannelse af lærerne, så de kan klæde eleverne ordentligt på: »Vi skal have ændret arbejdsmetoderne, så læreren bliver mere bevidst om, at eleverne skal bruge nettet hensigtsmæssigt«, siger han. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) påpeger, at regeringen har afsat 125 millioner kroner til udvikling af nye undervisningsformer i folkeskolen. Men hun vil ikke svare på, om pengene bør bruges på efteruddannelse: »Jeg tror, lærerne er klar over, at der er nogle risici ved at bruge nettet. Men selvfølgelig skal lærerne kunne klæde eleverne ordentligt på til mødet med internettet. Der er jo ingen ide i at have gode materialer, hvis der ikke er pædagogisk indhold«.