En stor del af de kommende danske læger vil kunne tage deres medicinske embedseksamen uden nogen sinde at have åbnet en lærebog i farmakologi - læren om lægemidlers virkning. 'Skandaløst' Det er konsekvensen af en ny studieordning på både Københavns Universitet og Syddansk Universitet. »Skandaløst. Det er det ord, der bedst dækker denne situation. De studerende kan teoretisk set blive læger uden at vide noget om lægemidler«, siger institutleder ved Farmakologisk Institut, Københavns Universitet, Erling Mellerup. Erling Mellerup finder det helt naturligt, at farmakologi er blevet integreret i de øvrige fag, fordi læren om lægemidlers virkning berører alle de medicinstuderendes fagområder. Eksamensvægtning et problem »Det største problem er imidlertid, at farmakologien som følge af den nye fagintegration samlet vægter så lidt i helhedsbedømmelsen af den studerende, at man ikke kan dumpe på det. Det er der desværre allerede flere studerende, der har benyttet sig af ved simpelthen at springe over de farmakologiske spørgsmål til eksamen. Den slags opgaver har jeg personligt rettet flere af«, siger Erling Mellerup. Han betegner den lave eksamensvægtning af farmakologien som en utilsigtet effekt af den få år gamle studieordning. »Jeg sidder i et udvalg, som om kort tid afgiver betænkning om problemet til studienævnet. Vores forslag til en løsning er i al sin enkelhed, at farmakologi skal have så stor vægt, at de studerende ikke kan springe det over«, siger Erling Mellerup. For meget og for lidt Professor Michael J. Mulvany fra Farmakologisk Institut ved Aarhus Universitet siger, at en af konsekvenserne af lægernes manglende medicinviden kan blive, at der enten bruges for meget eller for lidt og eventuelt for dyr medicin til patienterne. »De nyuddannede læger vil kunne ordinere lægemidler, uden at der er dokumentation for, at de har noget kendskab til disse. I praksis kan det betyde, at lægen ikke har bedre forståelse for lægemidler end den patient, der behandles. Hvordan skal man så kunne forvente, at lægemidlerne anvendes rationelt?«, spørger Michael J. Mulvany. Formanden for Medicinsk Selskab er ikke nervøs Formanden for Dansk Medicinsk Selskab, overlæge, dr.med. Ib Abildgaard Jacobsen, Odense Universitetshospital, er ikke nervøs for effekten af farmakologiens neddrosling i lægestudiet. »Selvfølgelig skal grunduddannelsen i farmakologi være på plads. Men ellers ser jeg ikke så meget dette som et pensumproblem. Den viden, man som læge får om lægemidlerne, holder sig meget kort, fordi der konstant dukker noget nyt op. Derfor er det allervigtigste faktisk, at en læge livslangt holder sig a jour med den nyeste, relevante viden. Det kan efter min opfattelse bedst ske ved f.eks. at læse guidelines fra de videnskabelige selskaber eller gennem en efteruddannelse, som ikke skal være arrangeret og betalt af medicinalindustrien selv. De kommende nationale anbefalingslister for medicin vil også være et godt redskab«, siger Ib Abildgaard Jacobsen. Folketingets Sundhedsudvalg afholder tirsdag en høring om viden og information om lægemidler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























